Video : Tipsbladet
La Liga

Træner kritiserer Sisto: Gik direkte mod vores og regeringens ordre

Celta Vigo-træner Óscar García er ikke imponeret over Pione Sisto og Fedor Smolov, der begge rejste hjem uden klubbens velsignelse. Det er dog værst med Sisto, der ikke informerede om det først.

Det er godt og vel tre uger, siden PIone Sisto gik imod sin klubs instruktioner. Celta Vigo havde bedt spillerne om at blive i Spanien, men Sisto valgte alligevel at køre de 3.000 kilometer hjem til Danmark og først informere klubben om det, da han var taget af sted.

Det faldt ikke i god jord hos Celta-ledelsen, der gjorde det klart, at den ville håndtere sagen internt. Nu udtaler cheftræner Óscar García sig så om den.

Sisto er ikke den eneste, der har brudt klubbens regler ved at rejse hjem i utide. Det samme gjorde Fedor Smolov, der absolut ville hjem til Rusland i anledning af sin kæreste fødselsdag.

Læs også:Pione Sisto ignorerede Celta-ordre: Kørte 26 timer i bil

Ifølge García var Celta dog klar over, hvad Smolov havde gang i, modsat med Sisto.

- Det er tydeligt, at begge spillere agerede skidt. Jeg synes, de begik en fejl, for ordren om at blive var meget klar, ikke kun fra klubben, men også fra regeringen, siger Óscar García til avisen El Desmarque.

- Det er to forskellige sager. Smolov ringede til os hver anden dag for at bede om lov, og klubben var klar over det (hans intentioner, red.). Han rapporterede alt, men han skulle selvfølgelig have blevet her.

Læs også:Ekspert: Pione Sisto rammes af stor bøde fra de spanske myndigheder

- Det er anderledes med PIone, fordi han traf beslutningen uden at sige noget til nogen - med den risiko, det indebærer, både for ham og for hans familie og for os, der bliver.

Celta Vigo har endnu ikke meldt ud, hvilke konsekvenser Pione Sisto og Fedor Smolovs faneflugt får. Det forventes dog, at det koster en bøde.

Læs også:Pione Sisto: Man kan ikke have det godt hele tiden

Læs også:Celta-russer bryder corona-karantæne: Skal til kærestens fødselsdag

Læs også:Avis: Sisto trodser sin klubs ordre og rejser til Danmark