Tre spanske klubber får forbud mod at registrere spillere
Foto: Getty Images
La Liga

Tre spanske klubber får forbud mod at registrere spillere

Der skal styr på lønningerne, før de tre spanske klubber Granada, Malaga og Las Palmas får lov at sende nye spillere i kamp.

Der er ikke voldsomt godt styr på økonomien i Granada, Malaga og Las Palmas. Og det får nu konsekvenser for de tre klubber.

De er nemlig blevet givet et forbud, der betyder, at de ikke kan registrere spillere, før der igen kommer styr på lønnen. Det sker, fordi de tre klubber i øjeblikket bruger flere penge, end de har.

Siden 2012 har reglerne i de to øverste rækker i Spanien været sådan, at klubberne ikke må bruge flere penge, end de har til rådighed. 

Granada er i øjeblikket den eneste af de tre klubber, der spiller i Spaniens bedste række, efter de rykkede op i sidste sæson.

Umiddelbart er det dog ikke den klub, som har hentet det mest prominente navn til klubben denne sommer. Det er derimod Malaga, som har snuppet japanske Shinji Okazaki i engelske Leicester.

Nu må den japanske offensivsspiller dog vente lidt med at komme i kamp for den sydspanske klub.