Video : Tipsbladet
La Liga

Trods corona: Barcelona fastslår datoen for præsidentvalg

Det har været planlagt længe, at det kommende klubpræsidentvalg i Barcelona er 24. januar, og sådan forbliver det.

I slutningen af januar skal FC Barcelona vælge en ny klubpræsident, men da coronavirussen plager Spanien, ligesom den gør det i resten af verden. Derfor har den afgående vicepræsident Jordi Cardoner opfordret til, at man udsætter valget.

Sådan bliver det dog ikke. Det har klubben nu ifølge den spanske sportsavis AS bekræftet, og dermed er det stadig 24. januar, at den nye præsident skal findes.

Læs også:Torsdagens rygtebørs: Lampard vil træne Barcelona

- Bestyrelsen har fastlagt 24. januar som datoen for valget, og det er blevet accepteret af det catalanske styre, ligesom indenrigsministeret også har godkendt, at man gennemfører valget, fortæller klubben i en pressemeddelelse.

Samtidig bliver der peget på, at de folk, som ønsker at blive endelige kandidater til rollen som præsident i Barcelona har fået de bedst mulige forudsætninger for at indsamle de underskrifter, som det kræver for at blive endeligt opstillet.

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Med 24 januar som dato er der også en lille uge tilbage af det nuværende transfervindue, hvor man givetvis gerne vil have sat gang i nogle ting i truppen. Blandt andet er der et ubesvaret spørgsmål om Messi, der har kontraktudløb til sommer.

I Catalonien har man torsdag valgt at stramme reglerne for at undgå, at smittetallene stiger mere. De gælder for nuværende frem til 17. januar.

Dermed finder Martin Braithwaite og resten af Barcelona-truppen snart ud af, hvem deres øverste leder bliver.

Læs også:Afstemning: Hvor fortsætter Lasse Schöne karrieren?

Læs også:Medie: Disse klubber er interesserede i Lasse Schöne

Læs også:Kontrakten revet over i Genoa: Masser af henvendelser på gratis Schöne