• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Primera division Jonas Kongerslev Nygaard

Tysk verdensmester afviser Real Madrid-exit

Tysk verdensmester afviser Real Madrid-exit
Illustration

Rygter sætter konstant Sami Khedira i forbindelse med et skifte væk fra Real Madrid, men tyskeren afviser at være tæt på at forlade den spanske hovedstad efter fire år.

Af Jonas Kongerslev Nygaard

Sami Khedira har det seneste års tid været ramt af en del skader, men alligevel nåede han med det tyske landshold til VM-slutrunden i Brasilien, hvor han sammen med holdkammeraterne tog trofæet med hjem. I Real Madrid derimod nyder Khedira ikke helt så meget succes i disse uger. Midtbanen er overtaget af Toni Kroos og Luka Modric, og det har efterladt Khedira på bænken, når han så ikke var skadet, og det har sat gang i rygterne om et snarligt farvel til livet i Real Madrid.

Tilbage i sommer var Arsenal nævnt som et godt bud på en ny klub for Khedira, men forbindelsen blev aldrig til mere end rygter, og Khedira afviser nu, at det ligger i kortene, at han skal forlade Real Madrid til vinter, når transfervinduet åbner igen.

Læs også: Khedira frygtes ude i to måneder

- Lige nu kan jeg ikke se nogen grund til at forlade klubben til vinter. Madrid er et godt sted, og klubben er i mit hjerte. Der er ikke nogen grund til at sige, at jeg vil afsted, siger han til Kicker.

Han ser frem til snart for alvor at kunne konkurrere om pladserne på Real Madrids midtbane, når han får lagt skaderne bag sig.

- Jeg har været skadet i seks uger, og efter to træninger er jeg tilbage i truppen igen. Det viser, at både klubben og træneren regner med mig, så når jeg kommer tilbage til 100 procent, vil jeg være en kandidat til startopstillingen, siger Sami Khedira videre.

Superliga

Mere Superliga

Fokus