Video : Tipsbladet
La Liga

Valencia hentede sæsonens første sejr mod oprykker

To straffesparksmål sikrede Valencia sæsonens første sejr i La Liga.

Valencia sluttede i sidste sæson som nummer fire i La Liga, men den spanske klub har ikke fået en optimal start på denne sæson. Efter to spillerunder havde de blot hentet ét point.

Men søndag fik de lidt oprejsning, da de hentede sæsonens første sejr. Det gjorde de, da de tog imod oprykkerne Mallorca på hjemmebane.

Valencia vandt således 2-0 på to straffesparksmål af anfører Dani Parejo. Det første blev scoret lige før pausen, mens det andet blev sendt ind efter 57 minutter.

Danske Daniel Wass spillede hele kampen for Valencia på højre back.

Sejren betyder, at Valencia rykker op på en plads som nummer ni i La Liga med fire point efter tre kampe. Mallorca er derimod nummer 13 – ét point efter Valencia.