• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Primera division Mikkel Sloth

Valencia holder fast i andenpladsen med sejr over Alaves

Valencia fortsætter med at imponere i La Liga, hvor de med endnu en sejr fortsat lægger pres på FC Barcelona og holder afstand til Real Madrid. Simone Zaza fortsætter bare med at score.

Af Mikkel Sloth

Valencia sidder stadig på 2.-pladsen i La Liga efter denne spillerunde. Det er garanteret efter de her til eftermiddag vandt 2-1 ude over bundholdet Alaves.

Valencia kom som planlagt foran, da Simone Zaza efter 34 minutter gjorde det til 1-0 på oplæg af Andreas Pereira. Det var Zazas 9. sæsonmål i La Liga, og han er ved at få stablet en rigtig god sæson på benene sammen med resten af Valencias hold.

Valencia skulle dog få sig lidt af et chok, da Alavas udlignede kort efter pausen. Forsvarsspileren Alexis hoppede højest på et hjørnespark, og gjorde det til 1-1 efter 49 minutter.

Der kom derfor pres på Valencia, der ikke kunne tåle et pointtab til et bundhold, hvis de fortsat skulle være med helt i toppen i tabellen. Og det skulle da også lykkes dem at få alle tre point med fra kampen.

En hånd på bolden gav efter 66 minutter et straffespark til Valencia. Det tog angriberen Rodrigo sig af, og han satte sikkert bolden i kassen.

Med sejren er Valencia oppe på 25 point i La Liga, en enkelt point efter førerholdet FC Barcelona, der dog har en kamp i baghånden. De har 4 point ned til Real Madrid, der også har spillet en kamp færre.

Superliga

Mere Superliga

Fokus