• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Primera division Victor Risager

Valencia-træner vil ikke afvise salg af Barca-emne

Hvis Rodrigo skal forlade Valencia denne sommer, kræver det et godt bud, understreger Valencias cheftræner, Marcelino.

Af Victor Risager

Da Valencia besejrede FC Barcelona i den spanske pokalfinale med 2-1, stod Rodrigo for det ene af Valencias mål, og angriberen har angiveligt imponeret katalanerne.

I hvert fald har flere spanske medier erfaret, at Barcelona er interesserede i at hente Rodrigo denne sommer.

Men det kommer ikke nødvendigvis til at ske. Et muligt skifte væk fra Valencia er nemlig slet ikke en tanke i Rodrigos hoved i øjeblikket, mener Valencias cheftræner, Marcelino, der dog samtidig ikke vil afvise et salg af angriberprofilen. 

- Rodrigo forlader ikke Valencia, fordi det er ikke en tanke i hans hoved. Men som med enhver spiller i den alder og i den udvikling, skal træneren acceptere det, hvis et godt tilbud kommer, og det er godt for begge parter, fortæller Marcelino til Goal.

Marcelino fortæller endvidere, at han ikke selv skal være en del af processen angående spillersalg.

- Jeg har forsøgt at spille en vigtig rolle i diskussioner, men med hensyn til salg kan trænere ikke være en del af processen. For os er Rodrigo en meget vigtig spiller, men det vil være klubben og spilleren, der bestemmer. Der skal være et tilbud, der er godt for begge parter. Markedet vil diktere det, fortæller Marcelino.

Rodrigo har spillet i Valencia siden 2015 og har scoret 52 mål på 186 kampe for klubben.

Superliga

Mere Superliga

Fokus