Video : Tipsbladet
La Liga

Varane efter forlængelse: En drøm at kunne indstille karrieren her

Tidligere i dag kom det frem, at Raphael Varane har forlænget sin kontrakt med Real Madrid frem til sommeren 2020. Nu udtaler forsvarsspilleren sig om forlængelsen.

I en alder af blot 24 år er Raphaël Varane sikker på, at han vil blive i Real Madrid, indtil han vil lade sig pensionere. Det meddeler forsvarsspilleren på et pressemøde efter offentliggørelsen af hans kontraktforlængelse i Real Madrid.

- Det ville være fantastisk, hvis jeg kunne indstille min karriere, mens jeg var i klubben. Jeg har haft en fantastisk karriere indtil videre, og at indstille karrieren her ville være en drøm, der gik i opfyldelse, siger franskmanden og tilføjer: 

- Jeg arbejder hårdt hver eneste dag, og jeg vil stadig blive ved med at forbedre mig, så jeg kan fortsætte med at bære denne fantastiske trøje.

Siden 2011 har Raphaël Varane spillet i klubben, da Real Madrid hentede ham fra RC Lens i Frankrig. Dengang var han 18 år og fik debut i kampen mod Los Angeles Galaxy.

Nu har den 24-årige forsvarsspiller indtaget sin plads i forsvaret med fuld spilletid i Real Madrids seneste fire opgør.