Video: Iniesta tryllede og blev hyldet da Barca vandt Copa del Rey
Foto: Getty Images
La Liga

Video: Iniesta tryllede og blev hyldet da Barca vandt Copa del Rey

Barcelona vandt finalen i Copa del Rey med 5-0 over Sevilla i en kamp, hvor Andres Iniesta leverede særdeles højt niveau.

Barcelona tog lørdag aften sæsonens første trofæ, da de vandt med imponerende 5-0 over Sevilla, der var uden skadede Simon Kjær, i den spanske pokalfinale. Her var det en kamp, hvor den catalanske storklubs spillere virkelig sprudlede.

Allerede efter 14 minutter kunne det mærkes, at der var lagt op til noget stort for Barca-spillerne, da Coutinho slap igennem i højresiden og spillede Luis Suarez, der havde et helt tomt mål foran sig, som han kunne sparke bolden ind i. Det gjorde han, og så stod der 1-0.

Godt et kvarter senere ville Lionel Messi også være med, og han hamrede bolden i kassen til 2-0 efter forarbejde fra Jordi Alba, der diskede op med en hælaflevering til Messi. Lige før pausen blev det 3-0, da Barcelonas angrebsmaskine nok engang kørte som smurt. Her gik det meget stærkt for Sevilla-defensiven, da Messi endte med at finde Suarez, der satte sit andet mål i kassen.

I Barcelona ser det desuden ud til, at klublegende Andres Iniesta spiller sin sidste sæson i klubben, og netop Iniesta var manden bag det fjerde mål, da han lige efter pausen fandt en Michael Laudrup'sk finte frem, da han ventede med at skyde, da han kom ind i feltet - og i stedet afdriblede målmanden og scorede. 

Det femte mål kom med næsten 20 minutter tilbage af den ordinære spilletid, da Coutinho omsatte et straffespark til 5-0.

Mod slutningen af kampen blev Iniesta skiftet ud og hyldet af såvel Barca-fans som Sevilla-fans, som alle viste stor respekt for den 33-årige spiller.

Barcelona har nu vundet Copa del Rey 30 gange, og de har vundet de seneste fire år i træk.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.