Villarreal fortsætter med at bide topholdene i hælene
Illustration
La Liga

Villarreal fortsætter med at bide topholdene i hælene

Villarreal er lige hælene på Barcelona, Atletico og Real Madrid efter torsdagens sejr på 2-1 over Espanyol, mens Michael Krohn-Dehli og Celta Vigo tabte til 2-0 til Getafe.

Villarreal følger trop på resten af toppen i Primera Division. Torsdag vandt holdet 2-1 over Espanyol hjemme på El Madrigal.

Sejren kom blandet andet i hus på først et mål af Jérémy Perbet allerede i det første minut, hvor træner Marcelino García Torals mandskab fik kombineret sig flot op ad højresiden, hvorfra et indlæg blevet slået ind i feltet, hvor Perbet altså befandt sig og relativt sikkert bragte ”Den Gule Ubåd” i front.

Kampen bølgede siden frem og tilbage, og med godt 25 minutter igen faldt så kampens anden scoring, da Jonathan Pereira bankede bolden i mål tæt under mål. 

10 minutter før slutfløjt lykkedes det Espanyols Sergio Garcia at reducere til 2-1 med et skud fladt nede i højre hjørne, og selvom Barcelona-klubben pressede på i slutminutterne, så forblev stillingen ved 2-1, hvilket betyder, at Villarreal blot er to point efter Real Madrid og fire efter Atletico og Barcelona.

I samme tidsrum stod Getafe over for Celta Vigo, med Michael Krohn-Dehli i startopstillingen. Selvom Madrid-klubben inden kampen var udpeget til underdogs, så var Michael Laudrups tidligere klub alligevel det farligste mandskab foran mål.

Kort før pausen steg den tidligere Lyon-angriber Lisandro Lopez således til vejrs og headede Pedro Leons indlæg videre forbi målmand Yoel og ned i det højre hjørne.

I anden halvleg kom Lisandro Lopez i oplæggerens rolle, da han efter et hjørnespark serverede bolden for fødderne af Alvaro Arrayo, som ikke misbrugte muligheden i det lille målfelt.

Efterfølgende havde Michael Krohn-Dehli et forsøg fra kanten af straffesparksfeltet, men danskerens skud blev blokeret. Celta Vigo jagtede ivrigt en reducering, men der kom ikke flere mål ud af anstrengelserne, og dermed kravler Getafe væk fra bunden af tabellen, mens Celta Vigo må tage sig til takke med en 11. plads.