Villarreal misser chance for at spille sig tættere på Champions League
Foto: David Ramos/GettyImages
La Liga

Villarreal misser chance for at spille sig tættere på Champions League

Den gule ubåd formåede ikke at vinde over Malaga og måtte nøjes med 1-1.

Efter Real Sociedads sejr over Espanyol i fredags var Villarreal pisket til at vinde, hvis de skulle holde trit med de andre hold, som er med i kampen om kvalifikation til Chanpions League i næste sæson.

Det uafgjorte resultat betyder, at Villarreal er fem point efter Real Sociedad på 4. pladsen. Atletico Madrid, som ligger i mellem de to hold, har dog en kamp mindre, og kan spille sig op på 42 point og en fjerde plads, hvis de vinder over Celta Vigo på hjemmebane senere i aften.

Kampen startede skidt for Villarreal da brasilianske Charles, som headede gæsterne i front efter et indlæg fra Roberto Rosales.

Føringen holdte frem til det 62. minut da oplæggeren til 0-1 målet, Roberto Rosales, begik et tvivlsomt straffespark. Straffesparket blev sikkert sat ind af den rutinerede midtbanemand Bruno, som har spillet i klubben siden 2006 kun afbrudt af enkelte ophold i Almeira og Valencia.

Blot ti minutter senere gjorde italienske Roberto Soriano det svære for Villarreal at vinde kampen, da han modtog et direkte rødt kort for en brutal tackling.

Hverken Malaga eller Villarreal lykkedes med at score kampens afgørende mål, og de måtte derfor begge gå fra banen med et point hver.

Ingen af de to klubber er i særlig god form for tiden, og mens Malaga ikke har vundet i deres seneste 9 kampe i La Liga, så har Villarreal blot en sejr i deres seneste 6 opgør.