Vorm afviser Barca-forhandlinger
Illustration
La Liga

Vorm afviser Barca-forhandlinger

Michel Vorm har ikke forhandlet om et skifte til Barcelona.

Michael Laudrup håber nok, at Michel Vorm taler sandt, når han fortæller, at han ikke har været til forhandling i Barcelona. Målmanden er rygtet til den spanske storklub, der kan komme til at mangle en målmand, da man mister Victor Valdes. Derfor spekulerede spanske medier i, at Michel Vorm, der blev set i Barcelona i weekenden, var taget til Barcelona for at forhandle med Laudrups tidligere klub.

Det afviser den hollandske målmand dog.

- Nej, jeg var ikke i Barcelona for at skrive under på en kontrakt. Der er ikke nogen fra klubben, der har kontaktet min agent, siger Michel Vorm.

Målmanden passer i spillestil godt til Barcelona, da han er en reaktionsstærk målmand, der er god med fødderne.

Swansea har angiveligt også afvist, at sagen har noget på sig, og at Michel Vorm var i Barcelona for at holde et par dages fri med familien, som han havde fået lov til af Michael Laudrup.