Video : Tipsbladet
La Liga

Zidane efterlader tre profiler i Madrid: Klubskifter på vej?

Hverken James Rodriguez, Mariano Diaz og Gareth Bale er med, når Real Madrid tager til Østrig for at møde Red Bull Salzburg.

Med transfervinduet åbnet endnu er der stadig masser af usikkerheder for en lang række spillere. Det gælder også for nogle spillere i Real Madrid, som ser ud til at være på vej videre til nye klubber.

Det drejer sig om blandt andet James Rodriguez, Mariano Diaz og Gareth Bale, og de tre er netop ikke blevet udtaget til Real Madrids testkamp forud for den nye sæson mod østrigske Red Bull Salzburg. 

Alle tre spillere er i den seneste tid blevet rygtet videre, og det er da også lidt af et vink med en vognstang om Zinedine Zidanes planer med de spillere. De er dog ikke de eneste, som er blevet sorteret fra, da også Rodrygo og Takefusa Kubo er blevet hjemme for at arbejde med Castilla-holdet efter Rauls ordre.

Endelig er der også et par skader på holdet i form af Brahim Diaz, Ferland Mendy og Marco Asensio, som selvsagt ikke er med.

Endvidere kan man se på truppen, at både Thibaut Courtois og Luka Jovic er tilbage på holdet igen, mens Casemiro og Eder Militao også kommer til at spille deres første kampe i opstartssæsonen.

Hos Real Madrids modstandere i onsdagens kamp fra Red Bull Salzburg er der i denne sæson kommet dansk islæt på holdet, da de har hentet den tidligere FC Midtjylland-spiller Rasmus Nissen Kristensen.