Video : Tipsbladet
La Liga

Zidane før returkamp: Det er planen, at Bale skal spille

Gareth Bale er endelig klar efter endnu en skadespause, og Zinedine Zidane glæder sig til at se sin foretrukne fronttrio spille sammen igen

Det har været en turbulent sæson for Real Madrid, der særligt i den hjemlige liga har haft problemer. Men nu kan der være hjælp på vej, da den walisiske stjernespiller Gareth Bale endelig er klar efter en skadespause, der har været et par måneder.

Dette glæder naturligvis Real Madrid-træner Zinedine Zidane, der planlægger at give ham spilletid i tirsdag aftens returkamp i Copa del Rey mod Fuenlabrada. Det fortæller han til Real Madrids hjemmeside.

- Tanken er, at han er klar og kan spille. Kampens forløb vil bestemme hvad vi beslutter. Jeg ved ikke præcis hvor lang tid, han kommer til at spille.

Real Madrid stiller op til kampen mod Fuenlabrada uden anfører Sergio Ramos. Zidane håber til gengæld at kunne stille med Mateo Kovačić, der også er på vej tilbage efter en skadespause. Han ser dog særligt frem til at kunne stille op med sine foretrukne angribere fremover.

- Jeg glæder mig naturligvis til at kunne se Gareth (Bale, red.) Cristiano Ronaldo og Karim Benzema spille sammen, for de har ikke spillet sammen i lang tid.

Real Madrid vandt den første kamp mod Fuenlabrada 2-0 på udebane.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.