Video : Tipsbladet
La Liga

Zidane: Jeg vil kæmpe for at være her for evigt

Den seneste tids optur for Real Madrid suger Zinedine Zidane i øjeblikket til sig. Franskmanden vil gerne være i klubben for evigt.

Et chokerende exit i den spanske pokalturnering til Leganes kickstartede rygterne om, at Zinedine Zidane kunne blive fortid som manager for Real Madrid.

Men efter en sejr på 3-1 over Paris Saint Germain i den første runde af ottendedelsfinalerne i Champions League har piben fået en lidt anden lyd. Senest blev det da også til en sejr på 3-5 over Real Betis, der havde Riza Durmisi på bænken.

Zinedine Zidane er atter optimistisk igen.

- Jeg har det fint her, og jeg vil blive ved med at kæmpe. Men jeg vil sige, at jeg tager det dag til dag. Om man har en lang kontrakt eller ej, så koncentrerer man sig dag til dag, og det hjælper mig med at være stærk, siger den franske manager ifølge den spanske avis, Marca, og konstaterer:

- Jeg vil kæmpe for at være her for evigt.

Den 45-årige manager står nu over for et returmøde med PSG, hvor Real Madrid har det klart bedste udgangspunkt. Kongeklubben satser på at gøre arbejdet færdigt og spille sig videre til kvartfinalen den 6. marts.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.