Video : Tipsbladet
La Liga

Zidane melder Ronaldo og Bale klar til El Classico

Real Madrid-stjernerne Cristiano Ronaldo og Gareth Bale er begge "100%" klar til at spille El Clasico mod Barcelona på lørdag, siger Zinedine Zidane.

Real Madrid indtager i øjeblikket en fjerdeplads i La Liga - 11 point efter de ubesejrede rivaler fra Barcelona, som indtager førstepladsen.

Ronaldo har endnu ikke leveret, som han plejer, og i løbet af ugen, har han siddet ude med en mindre skade, men var tilbage på træningsbanen fredag ​​- samtidig er Bale også over sin skade.

Bale har ikke spillet i La Liga siden september, men kom på banen to gange fra bænken ved Verdensmesterskaberne for Klubhold, som Real Madrid vandt.

- Jeg vælger ikke en spiller, fordi jeg vil have ham til at spille i en Clasico. Jeg stoler på mine spillere, og de kan blive skadede, men det vigtige er, at jeg tror, ​​at han er 100% klar at spille. Vi får atse om han spiller eller ej i morgen, siger Zidane forud for lørdagens brag mellem de to giganter.

Barcelona har ikke tabt en ligakamp denne sæson under træner Ernesto Valverde, men alligevel ønsker han ikke, at gøre sit mandskab til farvoritter.

- Jeg tror ikke, vi er favoritter. Ligatabellen har ingen indflydelse på kampe som dette på grund af den spænding, der altid er. Madrid er et så godt hold, at de kan slå andre, selvom du er i din bedste form. De er også på hjemmebane.

Zidane mener ikke, at et nederlag slukker hans mandskabs håb om at forsvare deres titel.

- Vi må ikke tænke på pointforskellen. Jeg tror ikke, det er en afgørende kamp i forhold til at vinde ligaen. Vi er nødt til at tænke positivt. Vi er meget gode og bedre i begge felter. Selvom vi taber, vil ligaen ikke være afgjort.

Zidane's Real Madrid var favoritter til at vinde La Liga før sæsonen begyndtre, da de vandt sidste sæson spanske titel - samt Champions League for anden gang i træk. I denne sæson har de kæmpet - måske efter at have set nogle af deres spillere, som Alvaro Morata, James Rodriguez, Danilo og Pepe, forlade klubben henover sommeren.

Alligevel har de vundet den spanske Super Cup (mod Barcelona), Uefa Super Cup (mod Manchester United) og Klubverdensmesterskabet finalen (mod Gremio). De er stadig i Copa del Rey og Champions League, hvor de sluttede på andenpladsen efter Tottenham i Gruppe H.

Barcelona har haft en god sæson siden Valverde erstattede Luis Enrique i sommer. De har blot tabt en La Liga-kamp siden hans udnævnelse, vundet 13 og spillet tre uafgjorte og har et forspring på seks point ned til Atletico Madrid på andenpladsen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.