Video : Tipsbladet
La Liga

Zidane: Ved ikke, hvornår Bale er klar

Waliseren misser den kommende La Liga-kamp mod Sevilla, og manager Zinedine Zidane ved endnu ikke, hvordan stjernen er kampdygtig.

Gareth Bale døjer fortsat med problemer i læggen, der opstod i Champions League-kampen mod Bayern München på Allianz Arena i april. 

Real Madrid-manager Zinedine Zidane er endnu ikke klar over, hvornår Bale kan være tilbage i kamptruppen. Det bliver dog ikke i søndagens kamp mod Sevilla. Waliseren er nemlig ikke engang begyndt at træne med holdet endnu.

- Det går bedre, men vi bliver nødt til at tage det en dag ad gangen. Han træner ikke engang med os endnu. Jeg kan ikke sige, hvornår han er tilbage, men forhåbentlig er han det snart, sagde Zidane på dagens pressemøde forud for søndagens kamp. 

En anden stjerne er dog tæt på comeback. Pepe er begyndt at træne med holdet igen, efter han i april brækkede sit ribben.