BBC: Dortmund vil hente Mkhitaryan tilbage
Foto: Getty Images
Rygter

BBC: Dortmund vil hente Mkhitaryan tilbage

Dortmund er interesserede i at hente Henrikh Mkhitaryan tilbage til Tyskland.

I sommeren 2016 hentede Manchester United den armenske landsholdsspiller, Henrikh Mkhitaryan, i Dortmund. Det så ud til, at midtbanespilleren ville være et godt match under José Mourinho i den engelske storklub, men det har ikke været tilfældet.

Mkhitaryan har haft store problemer med at levere kontinuerligt for Manchester United, som betalte 219 millioner kroner for ham, og senest var José Mourinho ude med en kritik af sin armenske midtbanespiller, som han beskyldte for at forsvinde ud af kampene.

Tiden i Manchester United kan dog måske snart have en ende for Mkhitaryan, for Dortmund har ifølge BBC meldt sin interesse i at hente ham tilbage til Tyskland.

Hvis det lykkedes Dortmund at hente Mkhitaryan tilbage, vil det fortsætte en tendens i Dortmund, som har hentet en del tidligere spillere tilbage i de seneste år.

Spillere som Shinji Kagawa, Mario Götze og Nuri Sahin er alle blevet hentet tilbage til Dortmund efter ophold i andre klubber.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.