Video : Tipsbladet
Rygter

Fredagens rygtebørs: Barcelona har lavet aftale med midtbanespiller

Tipsbladet.dk giver dig hver dag de bedste rygter fra international fodbold.

Pierre-Emile Højbjerg fra Southampton til Tottenham
Note: Tottenham er interesseret i at hente danske Pierre-Emile Højbjerg til klubben, men Jose Mourinho har besluttet, at man venter til efter coronapausen med at finde ud af, om der skal bydes på midtbanespilleren.
Kilde: Daily Telegraph
Sandsynlighed: Middel

Sandro Tonali fra Brescia til Inter eller Juventus
Note: To af Serie A's giganter er med i kampen om midtbanekometen Sandro Tonali, der kan erhverves for cirka 375 millioner kroner. Den 20-årige Brescia-spiller har allerede optrådt tre gange for det italienske landshold.
Kilde: La Gazzetta dello Sport
Sandsynlighed: Over middel

Miralem Pjanic fra Juventus til FC Barcelona
Note: FC Barcelona og Miralem Pjanic har efter sigende lavet en aftale, hvorfor der nu er banet vej for en byttehandel med Juventus. Det tyder på, at det bliver enten Arthur eller Ivan Rakitic, der skal den anden vej.
Kilde: La Gazzetta dello Sport
Sandsynlighed: Middel

Læs også:Coronakrise i Italien: Serie A forhandler med amerikanske investorer

Sergej Milinkovic-Savic fra Lazio til Chelsea, Manchester United eller Spurs
Note: Efter en lunken 18/19-sæson har Sergej Milinkovic-Savic igen toppræsteret for Lazio, der kæmper med om Serie A-titlen, men italienerne skulle være villige til at lade den 25-årige serber gå for omkring 683 millioner kroner.
Kilde: Daily Mail
Sandsynlighed: Middel

Philippe Coutinho fra FC Barcelona til Newcastle
Note
: Coutinho er ikke slået til i FC Barcelona, og meget tyder på et salg til sommer. Newcastle skulle stå klar til at hente den brasilianske profil for knap 600 millioner kroner, hvis den saudiarabiske overtagelse af klubben gennemføres.
Kilde: Mundo Deportivo
Sandsynlighed: Middel

Kalidou Koulibaly fra Napoli til Newcastle eller Liverpool
Note
: Også Kalidou Koulibaly står højt på de kommende Newcastle-ejeres ønskeliste. Den senegalesiske forsvarsstjerne skulle koste knap 600 millioner, men Newcastle får konkurrence af Liverpool i jagten på stopperen.
Kilde: Sky Sports og Calciomercato
Sandsynlighed: Middel

Læs også:Braithwaite og holdkammeraterne testet: Ingen corona i Barcelona

Marc Jurado fra FC Barcelona til Manchester United 
Note
: 16-årige Marc Jurado har efter sigende afvist et kontraktudspil fra FC Barcelona og vil i stedet til engelske Manchester United. Jurado gør sig på højre back.
Kilde: ESPN
Sandsynlighed: Over middel

Mauro Icardi fra Inter til Arsenal
Note
: Inter skulle være meget interesserede i Arsenals Pierre-Emerick Aubameyang, og italienerne er angiveligt villige til at sende Mauro Icardi den anden vej i en handel. Icardi er aktuelt udlejet til PSG, der dog har en købsklausul, de kan udnytte.
Kilde: Calciomercato
Sandsynlighed: Under middel

Læs også:Omstridt Real-spids har brækket foden

Læs også:Medie: Atlético-profil har coronavirus

Læs også:Forsvarsspiller om Barca-rygter: Smigrende