Video : Tipsbladet
Rygter

Fredagens rygtebørs (opdat): Arsenal jagter fransk midtbanetalent

Tipsbladet.dk giver dig de bedste rygter fra det store udland.

Christopher Nkunku fra Paris Saint-Germain til Arsenal 
Note:
Unai Emery vil gerne forstærke midtbanen i London-klubben, og han har udset sig Christopher Nkunku, som han kender fra sin tid i Paris. Ifølge ESPN har Arsenal indledt forhandlingerne med PSG om den 21-årige franske midtbaneslider. 
Sandsynlighed: Middel
Kilde: ESPN

Bruno Alves fra Parma til Juventus
Note:
Veteranen Bruno Alves skiftede i sommer til Parma, hvor den 37-årige portugiser har imponeret i de 19 kampe, han har spillet. Derfor har han angiveligt tiltrukket sig interesse fra Juventus, der leder efter en erstatning for Mehdi Benatia, som de forventer forlader klubben i løbet af vinterens transfervindue. 
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Tuttosport

Steven Bergwijn fra PSV Eindhoven til Bayern München 
Note:
Den 21-årige hollænder har leveret imponerende præstationer for PSV i denne sæson, og til sommer udløber hans kontrakt. PSV regner med at holde på offensivspilleren indtil sommer, men der står Bayern klar til at overtage ham. 
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Voetbal International

Juan Mata fra Manchester United til Barcelona
Note:
Den 30-årige kreatør bliver transferfri, når hans United-kontrakt udløber til sommer, og det har fået flere store klubber til at tage kontakt til Manchester United for at forhøre sig på spanieren. Senest har Barcelona meldt deres interesse, men også Juventus og PSG har haft følere ude. En kontraktforlængelse er stadig meget mulig, men endnu er intet på plads.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Goal.com

Matthijs de Ligt fra Ajax til Manchester City
Note:
Pep Guardiola vil have fingrene i den blot 19-årige Ajax-anfører, efter de missede Frenkie de Jong, som i stedet røg til Barcelona for et stort beløb, der gør, at catalanerne sandsynligvis ikke kan mønstre et køb af de Ligt.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun

Nicolas Otamendi fra Manchester City til Barcelona
Note:
En større kabale kan gå op, hvis Matthijs de Ligt ryger til Manchester City, hvor Otamendi i forvejen er røget ned i køen af forsvarsspillere, hvor John Stones og Aymeric Laporte har etableret sig som makkerparret i Citys centrale forsvar. Barcelona er på udkig efter en stopper, og her argentineren en klar mulighed.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun

Andre Gomes fra Barcelona til Lazio eller Roma
Note:
Den portugisiske midtbanespiller har haft stor succes i Everton, hvor han er på leje fra Barcelona. Englænderne vil meget gerne beholde Gomes, men endnu er intet på plads, og det får andre bejlere til at melde sig på banen. Roma har haft en svær sæson, og de er på udkig på nyt blod, mens rivalerne fra Lazio ser portugiseren som erstatning for Sergej Milinkovic-Savic, som muligvis kan forlade klubben til sommer.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Calciomercato