Video : Tipsbladet
Rygter

Fredagens rygtebørs (opdat.): Everton-stjerne kan være på vej til Barcelona

Tipsbladet.dk giver dig her fredagens bedste rygter fra international fodbold.

Eden Hazard fra Chelsea til Real Madrid
Note: Rygterne om, at Eden Hazard tager til Real Madrid til sommer vil ikke dø. Spanierne skal efter sigende betale 750 millioner kroner for den belgiske stjerne.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Marca

Kieran Trippier fra Tottenham til Napoli
Note
: Kiern Trippier kan forlade Tottenham til sommer ovenpå en svær sæson, og han kan ende i italienske Napoli. Manchester United meldes dog også interesserede.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Gianluca di Marzio

Richarlison fra Everton til Barcelona
Note
: Brasilianske Richarlison har imponeret i Everton med 12 mål i Premier League i denne sæson. Det har FC Barcelona angiveligt lagt mærke til, og de udser ham som en reserve til Luis Suarez.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Marca

Morgan Sanson fra Marseille til Wolverhampton
Note
: Wolverhampton har tidligere budt på Morgan Sanson, men han ville ikke forlade Marseille på daværende tidspunkt. Nu vil Marseille imidlertid gerne sælge midtbanespilleren for knap 300 millioner kroner, og Wolverhampton kan igen blande sig.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: le10sport

Tanguy Ndombele fra Lyon til Juventus
Note:
 Lyons unge midtbaneanker Tanguy Ndombele er en eftertragtet ung herre i international fodbold, hvor han er blandt andet er blevet rygtet til Manchester City, Manchester United og Tottenham. Nu meldes det dog, at de engelske klubber må give fortabt, da den 22-årige franskmand angiveligt slutter sig til Juventus for 60 mio. pund. 
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun

Kerim Demirbay fra Hoffenheim til Arsenal
Note:
Arsenal siger til sommer farvel til Aaron Ramsey, der skifter til Juventus på en fri transfer. Nu lyder det dog til, at Arsenal har fundet Ramseys afløser. Her skulle de have kastet kærligheden på Hoffenheims tyske midtbanemand Kerim Derimbay, som angiveligt er et sommerens store transfermål. Den 25-årige tysker menes at koste 22 mio. pund. 
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Bild

Filipe Luis fra Atletico Madrid til Barcelona
Note:
 Filipe Luis' kontrakt udløber til sommer, og det har angiveligt gjort ham ret eftertragtet. Dortmund lurer i kulissen, men nu forlyder det, at han i stedet bliver i Spanien og tager til Barcelona, hvor Ernesto Valverde leder efter en backup til Jordi Alba. 
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Bild

Edin Dzeko fra AS Roma til Inter Milan 
Note:
 Der har længe været rygter, der sender Edin Dzeko væk fra AS Roma til sommer, og nu forlyder det, at den bosniske skarpretter har besluttet sig. Han bliver dog i Italien, da Inter angiveligt skulle være Dzekos næste arbejdsgiver. 
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Calciomercato