Video : Tipsbladet
Rygter

Fredagens rygtebørs: Juventus tilbyder angriber til United

Tipsbladet.dk giver dig hver dag de bedste rygter fra international fodbold.

Paul Onuachu fra FC Midtjylland til Galatasaray
Note:
Den lange nigerianer bliver nævnt som en mulighed i den tyrkiske storklub Galatasaray, som eftersigende gerne vil have en stor angriber til klubben.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: TRT Spor

Joao Cancelo fra Juventus til Manchester City
Note
: Manchester City har sommeren igennem været på udkig efter en ny højreback, og nu skulle de have genoptaget interessen i Joao Cancelo fra Juventus.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Telegraph

Juan Miranda fra FC Barcelona til Juventus eller Marseille
Note
: Juan Miranda fik fire førsteholdskampe for FC Barcelona i sidste sæson og betragtes som et stort talent, men nu kan venstrebacken være på vej væk. Juventus skulle være interesseret i at hente 19-årige Miranda permanent, mens Marseille vil hente ham på en lejeaftale.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sport

Francois Kamano fra Bordeaux til Liverpool
Note
: Francois Kamana kan være på vej til Liverpool. Den engelske klub overvejer i øjeblikket at sende et bud på angriberen til franske Bordeaux, og de er efter sigende villige til at betale 165 millioner kroner for den 23-årige spiller.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Sun

Radja Nainggolan fra Inter til Cagliari
Note
: Radja Nainggolan er tæt på at forlade Inter for at vende tilbage til Cagliari, hvor han også spillede fra 2010 til 2014.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Sky Sports Italia

Bruno Fernandes fra Sporting CP til Tottenham
Note
: Manchester United har længe været meldt ude efter Bruno Fernandes, men nu får de konkurrence om portugiserens underskrift. Tottenham melder sig nu på banen, da de jagter et alternativ til Real Betis’ Giovani Lo Celso.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Evening Standard og Sky Sports

Reece James fra Chelsea til Crystal Palace
Note:
Crystal Palace har sendt et bud afsted på 205 millioner kroner til Chelsea, men det er blevet afvist. Chelsea vil gerne give James en ny kontrakt.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Independent

Steven Bergwijn fra PSV til Sevilla
Note:
PSV har afvist et bud på 190 millioner kroner for Steven Bergwijn. Den hollandske klub kræver et langt højere beløb.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Telegraaf

Mario Mandzukic fra Juventus til Manchester United
Note:
Juventus skal angiveligt have tilbudt Manchester United at købe Mario Mandzukic. Sportsdirektør Fabio Paratici var i London på grund af Dybala-Lukaku-sagen, men Mandzukic blev også bragt op.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Goal.com