Video : Tipsbladet
Rygter

Fredagens rygtebørs: Juventus vil have Liverpool-stjerne

Det er fredag, og der er stadig en masse rygter fra Silly Season. Her er de hotteste lige nu:

Danny Rose fra Tottenham til Manchester United
Note
: Den engelske landsholdsspiller var igår ude og sige, at han gerne vil til en nordengelsk klub - og sådan en er Manchester United, som har taget udtalelsen som en opfordring. Jose Mourinho er ude efter en venstreback, og den 27-årige landsholdsspiller, der gerne vil have en højre løn, kan blive en mulighed.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Record

William Carvalho fra Sporting Lissabon til West Ham
Note:
London-klubben vil sprænge deres transferrekord og har afgivet et bud på 250 millioner kroner for den portugisiske midtbanespiller, som dermed ser ud til at kunne skrive Premier League-spiller på cv'et. Umiddelbart er der ingen andre konkurrenter til Carvalho, som har været rygtet til blandt andet Arsenal
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Telegraph

Javier Pastore fra PSG til Atletico Madrid
Note:
Paris Saint-Germain er villige til at tilbyde den argentinske midtbanespiller til Atletico Madrid som led i en handel, der sender den slovenske målmand, Jan Oblak, den anden vej. Hvorvidt 28-årige Pastore er interesseret i det skifte vides endnu ikke.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: AS

Paul Dybala fra Juventus til Real Madrid
Note:
Den spanske mesterklub har afholdt 'hemmelige' møder med Juventus om Paul Dybala, som også rygtes til FC Barcelona efter deres salg af Neymar. Den 22-årige argentiner fremviste dog igår stolt sin nye Juventus-trøje med nummer 10.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Don Balon

Bruno Martins Indi fra Porto til Stoke
Note:
Stoke City forsøger at lukke handelen med Portos hollandske forsvarsspiller, Bruno Martins Indi, i en handel til 60 millioner kroner. Forhåbningen er, at handelen bliver afslutte, så han kan nå at blive klar til Stokes kamp mod Everton på lørdag.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Sky Sport

Ross Barkley fra Everton til Tottenham
Note:
Everton-manager Ronald Koeman tror ikke, at Spurs har råd til at købe Ross Barkley fri.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Star

Lucas Perez fra Arsenal til Newcastle
Note:
Rafael Benitez frygter, at han misser underskriften fra angriberen Lucas Perez, som foretrækker et skifte tilbage til Deportivo La Coruna.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Express

Emre Can fra Liverpool til Juventus
Note:
Juventus er klar til at tilbyde 23 millioner pund i jagten på at få Emre Can solgt fra Liverpool.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Gazzetta dello Sport