Galatasaray-spiller er sikker på Premier League-skifte
Foto: Jamie McDonald/GettyImages
Rygter

Galatasaray-spiller er sikker på Premier League-skifte

Galatasayspilleren Bruma er "sikker på, at han bliver købt" af en Premier League klub i vinterpausen. Det fortæller hans agent.

Portugisiske Bruma er på det sidste blevet kædet sammen med både Tottenham og Manchester United. Den 22-årige Galatasarayspillers agent afviser dog, at der har været nogen form for kontakt.

- Jeg kan ikke bekræfte, at vi har modtaget noget bud, fordi det har vi ikke. Ærligt talt, siger Cátio Baldé til Sport Witness.

Han fortæller dog, at Bruma er sikker på, at han spiller i Premier League snart.

- Der er engelske og tyske klubber, der følger Bruma ugentligt. Der har bare ikke været nogle fremskridt indtil nu. Alt kan ske i december. Han vil spille i Premier League, og han er sikker på, at han bliver købt, siger Cátio Baldé.

Bruma har scoret fire mål og lavet tre assists for Galatasaray i sæsonens første 10 kampe.