Ingvartsen er et emne i schweizisk klub
Foto: KRC Genk
Rygter

Ingvartsen er et emne i schweizisk klub

Marcus Ingvartsen kan være på vej videre efter en enkelt sæson i belgiske KRC Genk.

Efter en suveræn 2016/17-sæson i Superligaen, hvor det blev til 23 mål, skiftede Marcus Ingvartsen fra FC Nordsjælland til belgiske KRC Genk sidste sommer.

Men selv om han har kontrakt med KRC Genk indtil 2021, kan den 22-årige dansker være på vej væk igen efter én sæson.

Og han kan blive genforenet med en af hans tidligere holdkammerater fra FC Nordsjælland, Andreas Maxsø, som denne sommer tog turen fra tyrkiske Osmanlispor til schweiziske FC Zürich.

Ifølge det schweiziske medie blick.ch vil netop FC Zürich nemlig tilknytte en angriber inden sæsonstarten, og her skulle Ingvartsen et emne.

Mediet rapporterer samtidig, at FC Zürich skal betale i omegnen af 19 millioner kroner, hvis de skal have fingrene i Superliga-topscoreren anno 2016/17.

I sin første sæson hos KRC Genk nåede den danske angriber at nette syv gange på 27 kampe.