Video : Tipsbladet
Rygter

Johan Larsson sættes i forbindelse med Besiktas

Johan Larsson har blot et halvt år tilbage af sin kontrakt med Brøndby, og han er nu et emne i tyrkiske Besiktas.

I løbet af næste sæson fylder Gökhan Gönül 34 år, og Besiktas er gået på jagt efter en ny højre back som erstatning for den tyrkiske landsholdsspiller.

Gökhan Gönül har været fast mand for Besiktas gennem de seneste to sæsoner, og i den forgangne sæson var han klubbens eneste højre back. Det vil den tyrkiske storklub nu have lavet om på, og klubben er derfor på markedet efter en ny højre back.

Besiktas har blandt andet rettet blikket mod Danmark, hvor klubben har udset sig Johan Larsson i Brøndby som et alternativ til Gökhan Gönül. Det skriver det tyrkiske medie, Bestiktas Haberleri.

Siden februar 2015 har Johan Larsson været en nøglespiller for Brøndby, men karrieren på Vestegnen ser ud til at lakke mod enden. Han har kontraktudløb i slutningen af 2018, og desuden har Brøndby indikeret, at fremtiden ikke er med svenskeren i klubben.

Brøndby har forstærket sig med Jens Martin Gammelby, der er hentet til klubben efter nogle flotte præstationer for Silkeborg på højre back over de seneste sæsoner.

28-årige Johan Larsson var med i kapløbet om en plads til VM med Sverige, men han blev i sidste ende fravalgt, selvom han fik spilletid i flere af testkampene, efter VM-kvalifikationen var på plads.