Video : Tipsbladet
Rygter

Lørdagens rygtebørs: Real Madrid snupper fri brasilianer

Tipsbladet bringer dig hver dag rygter fra de store internationale ligaer

Willian fra Chelsea til Real Madrid
Note: FC Barcelona har igennem længere tid været sat i forbindelse med Willian, men nu tyder det på, at brasilianeren er på vej til Real Madrid, som er blevet tilbudt at hente 31-årige Willian på en fri transfer til sommer. Her udløber hans kontrakt med Chelsea.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Defensa Central

Nemanja Matic fra Manchester United til Atlético Madrid
Note: Atlético Madrid ønsker angiveligt at hente 31-årige Nemanja Vidic, der er ude i kulden i Manchester United, men der er kamp om den serbiske midtbanespiller, og AC Milan forsøger også at få fingrene i Matic. Tottenham er ligeledes blev kædet sammen med den tidligere Chelsea-spiller.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: ESPN

Læs også:Ødegaard inden kampen i Madrid: Hvis jeg scorer, jubler jeg ikke

Fedor Chalov fra CSKA Moskva til Chelsea
Note: Chelsea har et godt øje til 21-årige Fedor Chalov og vil forsøge at købe den russiske angriber til januar, hvis klubbens transferkarantæne bliver ophævet. Chalov har scoret fem mål i 22 kampe for den russiske storklub i indeværende sæson.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mirror

Ricardo Pereira fra Leicester til Tottenham
Note: Jose Mourinho vil gerne have en ny højreback, fordi Kieran Trippier rykkede til Atlético Madrid i sommer, og han skulle efter sigende have udset sig portugisiske Ricardo Pereira, som har imponeret i Leicester.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Express

Læs også:David Beckham drafter tidligere Randers-spiller til Miami

Christian Eriksen fra Tottenham til Juventus
Note: Christian Eriksen er på trods af tilgangen af Jose Mourinho stadig rygtet væk fra klubben. Mourinho sagde i et interview, at han skal have en snak med de spillere hvis kontrakt udløber, og der er Eriksen en af dem. Derudover er Mourinho notorisk kendt for at udelukke spillere fra kampene, hvis ikke de ønsker at være i klubben. Det italienske medie CalcioMercato skriver at Juventus er klar til at lægge et tilbud på bordet for danskeren, hvis kontrakt udløber næste år.
Sandsynlighed: Under middel/middel
Kilde: CalcioMercato

Richarlison fra Everton til Manchester United:
Note: United har flere gange i løbet af den seneste tid sagt, at de er villige til at hente en del spillere, og en af dem som klubben lurer på er Richarlison i Everton. Solskjær har tidligere sagt, at de i vinter transfervinduet leder efter midtbanespillere.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Sky Sports

Gareth Bale fra Real Madrid til Manchester United
Note: Bales fremtid i Real Madrid er altid et varmt samtaleemne, når et transfervindue nærmer sig. Bale lader simpelthen ikke til at være særlig investeret i Madrid, ligesom klubbens fans heller ikke lader til at have meget tilovers for waliseren. Alligevel virker han altid til at være en af Reals bedste spillere, når han er på banen.
Over den seneste tid er han rygtet til både Manchester United og Tottenham, men ifølge det spanske medie Mundo Deportivo, så er der størst mulighed for, at hvis Bale skifter til Premier League, så bliver det United.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Mundo Deportivo

Oliver Giroud fra Chelsea til Crystal Palace
Note: Oliver Giroud ser ikke meget spilletid i Chelsea, og skal man tro på de franske medier, så leder Giroud efter en klub, hvor han kan få vigtige spilminutter op mod EM-slutrunden i 2020, hvor han selvfølgelig gerne vil være en ligeså vigtig del af holdet, som han var under VM-slutrunden. Giroud blev i løbet af ugen også rygtet til Inter, og meget tyder på, at han kan ryge allerede i vinterens transfervindue.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Mundo Deportivo

Læs også:Bale-agent efter "flag-kontrovers": Absolut ingen bekymring

Læs også:Hollandsk stjerne: Jeg kunne have været lige så god som Messi og Ronaldo

Læs også:Avis: AC Milan vil hente tre stjerner til sommer