Lørdagens rygtebørs (opdat.): Arsenal vil forstærke midtbanen
Foto: Getty Images
Rygter

Lørdagens rygtebørs (opdat.): Arsenal vil forstærke midtbanen

Her får du dagens bedste rygter.

Dimitri Payet fra Marseille til West Ham
Note: 
London-klubben er åbne for at lade Payet vende tilbage, hvis han sænker sine lønkrav. Den 31-årige offensivspiller forlod West Ham for halvandet år siden.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Mirror

Steven N'Zonzi fra Sevilla til Arsenal
Note: Den franske midtbanespiller har tidligere spillet i Stoke og Blackburn og kan nu med et sent gennembrud i Sevilla vende tilbage til Premier League. Arsenal forhandler lige nu med Sevilla om en pris for den 29-årige franskmand.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sky Sports

N'Golo Kante fra Chelsea til Paris Saint-Germain
Note:
Den franske storklub er efter sigende villige til at betale mere end 800 millioner kroner for at hente N’Golo Kante i Chelsea.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Goal

Jack Wilshere fra Arsenal til West Ham
Note:
Wilsheres kontrakt med Arsenal udløb for en lille uge siden og kan derfor erhverves gratis. Det vil West Ham gøre, og de har tilbudt ham en treårig aftale.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Times

Wilfried Zaha fra Crystal Palace til Tottenham, Everton eller Borussia Dortmund
Note:
Zaha har afvist et lukrativt kontraktudspil fra Crystal Palaca, og det kan betyde, at den 25-årige offensivspiller er på vej væk. Tottenham, Everton og Dortmund er interesserede.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sun

Paco Alcacer fra FC Barcelona til Everton
Note:
Det er ikke gået godt for Alcacer siden skiftet til FC Barcelona, men nu kan han få en ny chance. Everton vil hente ham til Premier League, hvor han skal forsøge at få styr på karrieren.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sport

Oleksandr Zinchenko fra Manchester City til Wolves
Note:
Wolves skal forsøge at overleve i Premier League i den kommende sæson, og de har allerede hentet flere profiler. Det næste indkøb kan være Manchester Citys ukrainske venstreback, som Wolves angiveligt vil betale 135 millioner kroner for.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Sky Sports