Video : Tipsbladet
Rygter

Lørdagens rygtebørs: Real Madrid henter skarp Frankfurt-angriber

Tipsbladet.dk giver dig hver dag de bedste rygter fra international fodbold.

Willian fra Chelsea til FC Barcelona
Note
: FC Barcelona vil efter sigende igen forsøge at hente Willian fra Chelsea, og de skulle være klar til at byde knap 250 millioner kroner.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sun

Joao Felix fra Benfica til Manchester City
Note
: 19-årige Joao Felix er et af Europas mest eftertragtede talenter, og offensivspillerens forældre har angiveligt allerede haft et møde med Manchester City. Også Manchester United, Liverpool og Juventus skulle være interesserede i den unge portugiser.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Record

Luka Jovic fra Eintracht Frankfurt til Real Madrid
Note
: Luka Jovic har scoret mål på samlebånd for Frankfurt i denne sæson, og nu ser det ud til, at han skal til Real Madrid. Klubberne skulle være enige om en handel, der sender den 21-årige angriber til den spanske hovedstad for 430 millioner.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: AS

Moussa Dembele fra Lyon til Manchester United
Note
: Ole Gunnar Solskjær vil forstærke Manchester Uniteds offensiv, og det skal den 22-årige angriber Moussa Dembele hjælpe med. Han har scoret 13 mål i Ligue 1 for Lyon i denne sæson.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: L’Equipe