Video : Tipsbladet
Rygter

Lørdagens rygtebørs (opdat.): Storklubber jagter engelsk komet

Tipsbladet.dk giver dig her de varmeste rygter fra det store udland.

Mesut Özil og Isco i en byttehandel mellem Arsenal og Real Madrid
Note:
Arsenal er efter sigende meget opsat på at få byttet Mesut Özil væk, og den engelske klub vil muligvis forsøge at hente Isco hos Real Madrid i en byttehandel.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Independent

Jadon Sancho fra Dortmund til Real Madrid, Barcelona eller Bayern München
Note:
Jadon Sancho har fået sit helt store gennembrud for Dortmund, og den engelske kantspiller er efter sigende i søgelyset hos nogle af de største klubber i Europa. Dortmund har dog slået fast, at klubben ikke vil sælge spillere i januar.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Marca

Mesut Özil til PSG og Adrien Rabiot til Arsenal i en byttehandel
Note: Mesut Özil virker ikke til at spille en stor rolle under Unai Emery, selvom Arsenal-manageren siger det modsatte. Nu kan tyskeren være på vej til Paris i bytte for den unge franskmand, Adrien Rabiot, hvis kontrakt udløber til sommer.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Star

Benjamin Pavard fra Stuttgart til Bayern München
Note: Den franske komet, Benjamin Pavard, der hjalp Les Bleus til verdensmesterskabet i sommer, skulle nu være så godt som Bayern-spiller. Pavard blev overraskende i Stuttgart efter VM, men den tyske storklub skulle have aktiveret forsvarsspillerens frikøbsklausul på 35 millioner euro.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: ESPN

Paul Pogba fra Manchester United til Juventus
Note: Manchester United har fået ny manager, men det forhindrer ikke Juventus i at forsøge at bringe den franske verdensstjerne tilbage til Torino. Den Gamle Dame vil dog vente til sommer med at lægge et stort bud for Pogba.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Calciomercato

Gonzalo Higuain til Chelsea og Alvaro Morata til AC Milan i en byttehandel
Note: Chelsea er interesseret i at sikre sig den argentinske skarpretter, Gonzalo Higuain. Higuain er i øjeblikket udlejet af Juventus til Milan, men The Blues vil tilsyneladende sende Alvaro Morata i bytte for argentineren. Maurizio Sarri sagde fredag, at Higuain er en ”fantastisk fodboldspiller.”
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sky Sports

Cesc Fabregas fra Chelsea til Monaco
Note: Thierry Henry vil hente Cesc Fabregas til Monaco i kampen for at rette op på klubbens katastrofale sæsonstart. Fabregas er angiveligt utilfreds med den manglende spilletid i London-klubben.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: L’Equipe