• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Rygter KRISTIAN PORSE og Oliver Okstrøm

Lørdagens rygtebørs: Tottenham vil have Asensio med i Eriksen-handel

Tipsbladet.dk giver dig her dagens bedste rygter fra fodbold-Europa.

Af KRISTIAN PORSE og Oliver Okstrøm

Philippe Coutinho fra Barcelona til PSG
Note:
Det ser nu ud til, at PSG er i pole position i kampen om at få Coutinho. Senest skulle Juventus have droppet interessen for brasilianeren.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Calciomercato

Miguel Almiron fra Newcastle til Real Madrid
Note:
Nu forlyder det, at Real Madrid holder meget skarpt øje med Paraguay-stjernen Miguel Almiron.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: TyC Sport

Aaron Wan-Bissaka fra Crystal Palace til Manchester United
Note:
Manchester United nærmer sig angiveligt at afslutte handlen med Crystal Palace omkring Wan-Bissaka på cirka 350 millioner kroner. Derfor kan United nu begynde at lede efter en ny midterforsvarer, forlyder det.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Daily Mail

Breel Embolo fra Schalke til Gladbach
Note:
Breel Embolo kunne tilsyneladende være tæt på at forlade Schalke til fordel for Bundesliga-rivalerne fra Borussia Mönchengladbach.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: 90min

Christian Eriksen fra Tottenham til Real Madrid
Note:
I forhandlingerne mellem Real Madrid og Tottenham skulle det eftersigende være sådan, at englæderne vil have Marco Asensio med i handlen, hvis de skal slippe Christian Eriksen.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun

Paul Pogba fra Manchester United til Real Madrid eller Juventus
Note: I sidste weekend kom det frem fra Pogba selv, at han gerne ville have en ny udfordring i en anden klub end Manchester United. Siden da har der været tvivl om, hvorvidt klubben har ønsket at sælge franskmanden, men nu forlyder det, at cheftræner i United, Ole Gunnar Solskjær, har bedt klubben om at sælge midtbaneprofilen til den højest bydende klub. Angiveligt er det kun Real Madrid og Juventus, der vil byde i nærheden af, hvad United vil have.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Star

Romelu Lukaku fra Manchester United til Inter Milan
Note: Den store belgier er op til flere gange blevet rygtet til Inter i dette transfervindue. Det lader derfor til, at interessen er reel. Problemet for Inter er angiveligt, at de er nødt til at sælge Mauro Icardi, før de har råd til at købe Lukaku, da Manchester United kræver i omegnen af 600 millioner kroner for angriberen. 
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Guardian

Callum Wilson fra Bournemouth til West Ham United
Note: London-klubben har angiveligt rettet deres fokus mod Callum Wilson, eftersom deres førsteprioritet Maxi Gomez ser ud til at blive hos spanske Celta Vigo. Det forlyder, at West Ham er i færd med at forberede et bud på omkring 40 millioner pund for den engelske angriber. 
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Sun

Alassane Plea fra Borussia Mönchengladbach til Borussia Dortmund
Note: Dortmund er angiveligt interesserede i at hente den franske angriber, der har scoret 15 mål i 35 kampe denne sæson. Skulle en transfer blive en realitet, ville det være anden gang i dette transfervindue, at Dortmund er på rov i Mönchengladbach, der allerede har sendt Thorgan Hazard af sted til Signal Iduna Park.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Yahoo Sport France

Superliga

Mere Superliga

Fokus