Video : Tipsbladet
Rygter

Lokalavis: Chelsea vil hente Kovacic permanent i Real Madrid

Chelsea er interesseret i at få hentet Mateo Kovacic til klubben på en permanent aftale, og klubben har derfor startet forhandlinger med Real Madrid.

Det lignede et scoop, da Chelsea i sommerens transfervindue lejede den kroatiske VM-sølvvinder, Mateo Kovacic, i Real Madrid. Midtbanespilleren har også etableret sig godt hos the Blues, hvor han ofte har været foretrukket i startopstillingen.

I første omgang har Chelsea dog kun glæde af ham resten af denne sæson, da lejeaftalen herefter udløber. Den engelske storklub vil dog meget gerne kunne råde over Mateo Kovacic i endnu længere tid.

Ifølge London Evening Standard har Chelsea derfor startet forhandlinger med Real Madrid om muligheden for at kunne købe den kroatiske landsholdsspiller. Det vil dog ikke blive billigt for Premier League-klubben, for Real Madrid vil angiveligt have et betydeligt beløb for Mateo Kovacic.

24-årige Mateo Kovacic blev hentet til Real Madrid i sommeren 2015, men han har aldrig formået at bide sig fast på den spanske storklubs bedste hold.