Video : Tipsbladet
Rygter

Mandagens rygtebørs (opdat.): Emery vil have Sevilla-argentiner

Få en optimal start på ugen med en gang brandvarme rygter lige her på Tipsbladet.dk

Ever Banega fra Sevilla til Arsenal
Note: Nyansatte Unai Emery skulle efter sigende have ringet personligt til den 29-årige argentiner for at overbevise ham om at skifte til Arsenal.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Estadio Deportivo

Maurizio Sarri til Chelsea
Note:
Nu skulle det være lige op over: Maurizio Sarri rejser angiveligt til London i dag for at sætte sin signatur på en 2-årig kontrakt med Chelsea, der dog endnu ikke har fyret sin nuværende manager, Antonio Conte.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Daily Star

Jack Wilshere fra Arsenal til West Ham
Note:
Det er allerede kendt, at Jack Wilshere ikke fortsætter i Arsenal, og nu ser i stedet det ud til, at midtbanespilleren fortsætter hos Premier League-konkurrenten Newcastle. Her vil man dog kun tilbyde en 1-årig kontrakt, da man er bekymret over 26-årige Wilsheres skadeshistorik.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun

Robert Lewandowski fra Bayern München til Real Madrid
Note:
Den polske angriber har bejlere blandt nogle af verdens største klubber. Selvfølgelig også Real Madrid, der vil lokke Robert Lewandowski med muligheden for at spille sammen med den kroatiske kreatør Luka Modrić.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Express

Matt Richie fra Newcastle til Bournemouth
Note:
Matt Ritchie kom til Newcastle fra netop Bournemouth i 2016, men nu ser det ud til, at han er på vej tilbage til den sydengelske klub. Matt Ritchie, 28, har ellers fået ganske godt med spilletid i sine to år hos Newcastle, men skulle selv være klar til at vende tilbage til Bournemouth.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: The Sun

Joshua King fra Bournemouth til Newcastle
Note:
Der ser til gengæld også ud til at ryge en spiller den modsatte vej. Norske Joshua King kan meget vel tage til Newcastle, men det vides ikke, om den 26-årige angriber indgår som en del af de to klubbers forhandlinger om Matt Ritchie.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun