• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Rygter Mads Aagurd

Mandagens rygtebørs: Icardi vil kæmpe om titler med Manchester United

Tipsbladet.dk bringer årets sidste rygtebørs fra det store udland.

Af Mads Aagurd

Junior Firpo fra Real Betis til Manchester City
Note:
Pep Guardiola vil forsøge at hente 22-årige Junior Firpo som backup og konkurrent for Benjamin Mendy, som endnu engang er ude med skade. De engelske mestre vil møde hård konkurrence fra Real Madrid, som ser den unge spanier som fremtidens mand på venstreback og aftageren for efterhånden 31-årige Marcelo.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Mirror

Christian Pulisic fra Borussia Dortmund til Chelsea
Note:
Flere klubber har meldt deres interesse i den blot 20-årige amerikaner, men det ser ud som om, at det er Chelsea, der står forrest i køen af bejlere. Det antyder en annoncering fra den tidligere amerikanske angriber Eddie Johnson.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Calciomercato

Kostas Manolas fra AS Roma til Manchester United
Note:
Manchester United har længe ønsket forstærkninger til midterforsvaret, og rygterne i Italien går på, at de har informeret Roma om, at de ønsker at hente den græske stopper. Den 27-årige har været stærk for hovedstadens klubben gennem mere end fire sæsoner, og med et relativt lille prisskilt er han et varmt emne.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Express via Tuttomercato

Mason Holgate fra Everton til West Bromwich
Note:
Den 22-årige forsvarsspiller kan blive sendt på leje til Championship-klubben i et halvt år for at få spilletid. Selvom han har fået en del kampe i Premier League, vil Everton overveje et lejemål for at modne den unge englænder.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Express & Star

Diego Godin fra Atletico Madrid til AC Milan eller Inter
Note:
Uruguayaneren er eftersigende opsat på et skifte til Serie A, og med kontraktudløb til sommer har flere klubber meldt sig i kapløbet om den stærke stopper. De to Milan-klubber er begge opsatte på at hente den 32-årige forsvarsspiller, som tidligere har afvist et United-skifte.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Calciomercato

Alberto Moreno fra Liverpool til Marseille
Note:
Den spanske back har udtrykt sin utilfredshed, efter han totalt er blevet sat ud i kulden af Jürgen Klopp. Det er forventet, at han skal finde sig en ny klub, og her er Marseille et godt bud. Problemet er, at Moreno sandsynligvis foretrækker at rejse hjem til Spanien.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Le10Sport

Mauro Icardi fra Inter til Manchester United
Note:
Inters argentinske bomber og anfører har i flere sæsoner flirtet med et skifte til Real Madrid, men interessen fra den spanske storklub er aftaget en smule, og det har fået Icardi til at se på andre muligheder. Han ser i stedet Manchester United som et sted, hvor han kan udfolde sine talenter de næste mange år.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Don Balon

Superliga

Mere Superliga

Fokus