• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Rygter Kristian Porse

Mandagens rygtebørs (opdat.): AC Milan er millimeter fra Atletico-argentiner

Tipsbladet.dk bringer her dagens vigtigste rygter fra det store udland.

Af Kristian Porse

Angel Correa fra Atletico Madrid til AC Milan 
Note:
Den 24-årige argentiner er angiveligt millimeter fra at blive AC Milan-spiller. AC Milans sportsdirektør var efter sigende i Madrid søndag for at lægge sidste hånd på aftalen, der sender Correa til AC Milan for 50 mio. euro.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Gianluca di Marzio

Paulo Dybala fra Juventus til Manchester United
Note: Manchester United forbereder sig angiveligt på et salg af enten Romelu Lukaku eller Paul Pogba, og hvis et af de to skifter skulle ske, ved de eftersigende allerede, hvem de vil bruge penge på. Ifølge det engelske medie går de nemlig efter Juventus' Paulo Dybala, der menes at koste mellem 70 og 90 mio. pund. 
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Mail

Gerard Deulofeu fra Watford til AS Roma
Note:
 Roma vil forstærke offensiven, og nu har de kastet kærligheden på Gerard Deulofeu. Italienerne har ikke sendt et bud afsted endnu, men de pønser angiveligt på at tilbyde Watford en pose penge plus den tidligere FCK-keeper, Robin Olsen, for spanieren. 
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Calciomercato

Harry Maguire fra Leicester til Manchester United
Note:
Ifølge Bleacher Report er de to engelske klubber blevet enige om en pris for Magurie, der angiveligt er fri til at forhandle personlige forhold på plads med United. Derfor er det nu kun et spørgsmål om tid, før han bliver præsenteret som ny United-spiller. 
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Bleacher Report

Nabil Fekir fra Lyon til Real Betis
Note:
Og så denne handel ser ud til at være på plads. I hvert fald skriver det spanske medie Marca, at skiftet er rykket tættere på, efter Fekir har haft gode samtaler med Real Betis. Klubberne er næsten enige om prisen for Fekir, og det forlyder, at Lyon har fået forhandlet en videresalgsklausul på plads. 
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Marca

James Rodriguez fra Real Madrid til Napoli
Note:
Den columbianske midtbanespiller er efterhånden blevet rygtet til samtlige storklubber i europa, men på det seneste er han særligt blevet sat i forbindelse med et skifte til Atlético Madrid. Nu har Napoli-træneren, Carlo Ancelotti, så sagt, at italienerne altså stadigvæk jagter James, og derfor lader det ikke til, at fremtiden endnu er på plads for Real Madrid-spilleren. 
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Goal

Djibril Sidibe fra AS Monaco til West Ham United
Note:
London-klubben er angiveligt interesserede i at hente Djibril Sidibe i Monaco. Franskmanden vil eftersigende koste West Ham i omegnen af 15 millioner euro.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: L'Equipe

Superliga

Mere Superliga

Fokus