Video : Tipsbladet
Rygter

Medier: PSG-franskmand enig med Barca

Adrien Rabiot skifter fra PSG til FC Barcelona til sommer, når hans kontrakt med den franske storklub udløber. Det skriver flere internationale medier.

Franske Adrien Rabiot har været ude i kulden i Paris Saint-Germain i det meste af sæsonen, og det virker uundgåeligt, at han skifter ved kontraktudløb til sommer.

Flere storklubber har været meldt interesseret i den højst talentfulde 23-årige midtbanespiller, og nu skulle FC Barcelona have sikret sig Rabiot til sommer. Det skriver flere internationale medier heriblandt Calciomercato, Mundo Deportivo og The Guardian.

Den spanske avis, Sport, skrev i slutningen af december, at FC Barcelona ville tilbyde Rabiot en femårig kontrakt med en årlig hyre på 75 millioner kroner. Derudover ville franskmanden angiveligt modtage et engangsbeløb på 75 millioner kroner ved at underskrive kontrakten.

Adrien Rabiot var fast mand på PSG’s stjernespækkende mandskab i sidste sæson, men i denne sæson er han blevet henvist til tribunen. Nu tyder det altså på, at han fremover skal spille sammen med Lionel Messi på det øjeblikkelige førerhold i La Liga.