Video : Tipsbladet
Rygter

Onsdagens rygtebørs: Chelsea vil handle i Crystal Palace og Benfica

Tipsbladet bringer dig hver dag rygter fra alle de store internationale ligaer.

Wilfried Zaha fra Crystal Palace til Chelsea
Note
: Chelsea er yderst interesserede i at hente Crystal Palace-stjernen Wilfried Zaha, men det vil kræve, at Crystal Palace sænker prisen på stjernen. Chelsea vil nemlig ikke betale de næsten 700 millioner kroner, som Crystal Palace ellers kræver.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Express

Gedson Fernandes fra Benfica til West Ham eller Chelsea
Note
: Den portugisiske midtbanespiller Gedson Fernandes er angiveligt på vej til Premier League. Både West Ham og Chelsea skulle være klar med bud på den 20-årige portugiser.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Guardian og Sky Sports

Ricardo Rodriguez fra AC Milan til PSV, Fenerbahce eller Lyon
Note
: Ricardo Rodriguez er på vej væk fra AC Milan, og flere klubber skulle være klar til at byde på schweizeren i januar.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Blick

Andreas Christensen fra Chelsea til AC Milan
Note: Milan vil styrke sig i forsvaret, og i første omgang forlød det sig, at Barcelona-spilleren Jean-Clair Todibo var førstevalget til midterforsvaret. Sky Sport Italia skriver dog, at den forhandling er løbet ud i sandet, og derfor kigger man mod Chelsea for at hente "AC". Christensen har heller ikke set meget spilletid i denne sæson, hvor det kun er blevet til otte optrædender for Chelsea. Sky Sport Italia skriver også, at det kan være, at det starter som et lejeophold med en købsoption.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sky Sport Italia

Arturo Vidal fra Barcelona til Manchester United
Note: Vidal er rygtet væk fra Barcelona, og indtil nu har det primært været til Antonio Contes Inter, men forhandlingerne mellem de to klubber virker til at have ramt et lavpunkt, og det har åbnet en dør på klem for Manchester United, som desperat leder efter en midtbanespiller. Ifølge rygtet skal Vidal og hans agent snakke med den engelske klub i løbet af de kommende dage.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Corriere Della Sera

Pepe Reina fra AC Milan til Aston Villa
Note: Aston Villa er angiveligt blevet tilbudt at kunne købe Pepe Reina i AC Milan. Den 37-årige keeper er andetvalg i Milan, og da der sandsynligvis ikke er mange år tilbage af karrieren, jamen så er det nu, hvis han vil sikre sig spilletid.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Daily Mail

Ryan Babel fra Galatasaray til Newcastle
Note: Newcastle vil gerne have fat i den tidligere Liverpool-spiller Ryan Babel. Galatasaray vil angiveligt gerne skille sig af med hollænderen allerede i januar, og derfor virker et skifte sandsynligt. Dog er Babel også rygtet til Ajax i hjemlandet.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Express

Adama Traore fra Wolverhampton til Manchester City
Note: Traore har vist sig fra sin bedste side i Wolverhampton i år, hvor han har været en konstant trussel på flanken. Den vilde fysik og og den enorme speed har vakt opsigt, og derfor skulle City være interesseret i den 23-årige spiller, som også tidligere har været i Barcelona
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Manchester Evening News

Ragnar Sigurdsson til Antalyaspor
Note
: FC København skal angiveligt have tilbudt klubløse Ragnar Sigurdsson en kontrakt, men andre klubber er parate til at tage kampen op med de danske mestre. Flere medier i Tyrkiet melder, at Antalyaspor er seneste klub til at melde sig ind i kampen om islændingens underskrift.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Diverse

Læs også:Juventus-chef: Emre Can skal ingen steder

Læs også:Raiola: Derfor valgte Haaland Dortmund over United

Læs også:Mikkel Damsgaard meldte fra til U21-landsholdstur: Her er forklaringen