Video : Tipsbladet
Rygter

Onsdagens rygtebørs: Frankfurt-bomber på ønskelisten i Manchester City

Tipsbladet.dk giver dig her onsdagens bedste rygter fra international fodbold.

Lucas Hernandez fra Atletico Madrid til Bayern München
Note
: Bayern prøvede at hente Lucas Hernandez i januar, men de må vente til sommer. Det vil dog koste Bayern 600 millioner kroner at sikre den franske midtstopper, der også kan gøre sig på venstreback.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sport Bild

Mauro Icardi fra Inter til Napoli
Note
: Juventus har været meldt interesserede i Mauro Icardi, der har fået frataget anførerbindet i Inter, men Juventus kan få konkurrence fra ligarivalerne Napoli. Napoli er klar til at tilbyde Icardi en årsløn på 82,5 millioner kroner.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Tuttomercatoweb

Nicolas Tagliafico fra Ajax til Real Madrid
Note
: Marcelos dage i Real Madrid er angiveligt talte, og hans afløser kan blive Nicolas Tagliafico. Spillerens agent har efter sigende udtalt, at Tagliafico er på ønskelisten i den spanske storklub. Læs mere om det her.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Tuttosport 

Luka Jovic fra Frankfurt til Manchester City
Note
: Luka Jovic bomber løs for Frankfurt i denne sæson, hvor han har scoret 21 mål, og Manchester City har nu fået øjnene op for den serbiske angriber. I øjeblikket er Jovic udlejet fra Benfica, men Frankfurt har en købsklausul, de efter sigende vil benytte sig af, før de sælger ham videre.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mail

Piotr Zielinski fra Napoli til Arsenal
Note: Arsenal mister Aaron Ramsey til sommer, og ifølge The Mirror har Arsenal allerede udset sig hans afløser i Napolis polak, Piotr Zielinski. Det bliver dog ikke uproblematisk. Rivalerne fra Liverpool er i forvejen meldt interesserede, og Napoli vil ikke slippe Zielinski for mindre end 60 mio. pund. 
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Mirror

Andre Onana fra Ajax Amsterdam til Barcelona 
Note:
Jasper Cillesen har ikke fået meget spilletid i Barcelona, og hollænderen er angiveligt ved at være træt af bænken i Barcelona. Forlader Cillesen den spanske storklub, kan hans afløser også have et hollandsk skær, da Barcelona angiveligt har udset sig Ajax' 22-årige keeper Andre Onana fra Cameroun.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: SPORT

Kieran Tierney fra Celtic til Arsenal 
Note:
Celtic mistede tirsdag manager Brendan Rodgers til Leicester, og nu kan de også miste en af sine største talenter. Den skotske venstreback Kieran Tierney bliver angiveligt fulgt nøje af Arsenal, som er villige til at smide 25 mio. pund efter den 21-årige skotte. Det vil i så fald gøre Tierney til klubbens største salg nogensinde. 
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Scottish Sun

Jean Kévin-Augustin fra RB Leipzig til Southampton 
Note:
Southampton skal kæmpe for overlevelse i resten af sæsonen i Premier League, men hvis missionen lykkes, kan Pierre Emile Højbjerg og Jannik Vestergaard få en ny holdkammerat. Klubben er nemlig lune på den 21-årige angriber Jean Kévin-Augustin, som træner Ralph Rassenhüttl kender fra sin tid i Leipzig.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mail