Rygter

Onsdagens rygtebørs: Barcelona vil hente Neymar tilbage

Tipsbladet.dk giver dig her onsdagens bedste rygter fra det store udland.

Raheem Sterling fra Manchester City til Real Madrid
Note:
 Manchester Citys engelske hurtigløber Raheem Sterling er angiveligt på blokken i kongeklubben Real Madrid. Ifølge mediet har Real Madrid været interesseret i Sterling siden 2015, men præstationen mod Spanien mandag aften har fået Real Madrid til blive endnu mere varme på englænderen. Sterling bliver dog ikke en billig herre, da Manchester City angiveligt ikke vil lade ham gå for mindre end 850 mio. kr.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mail

Aaron Ramsey fra Arsenal til Everton
Note: Aaron Ramseys kontrakt med Arsenal udløber næste sommer og intet tyder på, at den walisiske midtbanespiller er tæt på en forlængelse med London-klubben. Det får nu rygterne om et skifte til at svirre, og Everton er angiveligt meget interesseret i at tilknytte midtbanemanden. Everton planlægger efter sigende at tilbyde Ramsey en kontrakt med en ugeløn på 1,4 mio. kr.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun

Nicolo Barella fra Cagliari til Arsenal
Note:
Hvis Aaron Ramsey forlader Arsenal, så hedder hans erstatning måske Nicolo Barella. Den 21-årige midtbanespiller er angiveligt på blokken i Arsenal, men det bliver ikke nemt at lokke italieneren til Emirates Stadium, da AC Milan og Inter efter sigende også er ude efter midtbanetalentet.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Gazzette dello Sport

Divock Origi fra Liverpool til Galatasaray eller Besiktas
Note: Liverpools 23-årige angriber Divock Origi har ikke spillet et eneste minut for Liverpool siden sin hjemkomst fra låneopholdet i Wolfsburg sidste sæson, og nu er han måske på vej videre. Galatasaray og Besiktas er angiveligt begge interesseret i at hente angriberen til januar. Om Origi er interesseret er uvist, da han i sommer afviste en ny lejeaftale, fordi han ville kæmpe for spilletiden under Jürgen Klopp.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Talksport

Tanguy Ndombele fra Lyon til PSG
Note:
Thomas Tuchel ønsker at forstærke sin midtbane, og til det formål kan Lyon-midtbanespilleren være svaret.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Paris United

James Rodriguez fra Bayern München til Juventus
Note:
Juventus overvejer at rykke på James Rodriguez, der i øjeblikket er udlejet til Bayern München, som har en købsoption på ham.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: AS

Neymar fra PSG til Barcelona
Note:
Lederne i Barcelona er åben for ideen om at hente Neymar tilbage, selvom de solgte ham for lidt over et år siden.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Mundo Deportivo