Video : Tipsbladet
Rygter

Onsdagens rygtebørs: Christian Eriksen-konkurrent forlader Inter

Tipsbladet.dk giver dig hver dag de bedste rygter fra international fodbold.

Javi Martinez fra Bayern München til Athletic Club
Note
: Javi Martinez, 32 år, vil gerne vende tilbage til spanske Athletic Club, men det ser ikke ud til, at det kommer til at ske. Athletic vil have ham på en fri transfer, men Bayern München håber på at sælge spanieren.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Goal

Nacho fra Real Madrid til Serie A
Note
: Nacho Fernandez har lang vej til spilletid i Real Madrid, og nu kan han være på vej til Serie A, efter at han ellers har spillet hele karrieren i Madrid. Både AC Milan, Roma og Napoli skulle være interesserede.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Calciomercato

Wesley Hoedt fra Southampton til Lazio
Note
: Den 26-årige hollandske forsvarsspiller Wesley Hoedt ser ud til at forlade Southampton til fordel for Lazio. Det gør vejen til spilletid kortere for danske Jannik Vestergaard i Southampton.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Sky Sports

Jonathan Tah fra Bayer Leverkusen til Leicester
Note
: En forsvarsforstærkning kan være på vej til Leicester. Jonathan Tah fra tyske Leverkusen står højt på Leicesters ønskeliste, men han koster angiveligt 300 millioner kroner.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Kicker

Radja Nainggolan fra Inter til Cagliari
Note
: Christian Eriksen får meget konkurrence på midtbanen i Inter i denne sæson, men det tyder ikke på, at Radja Nainggolan bliver en af konkurrenterne. Den belgiske midtbanekriger medes på vej tilbage til Cagliari, hvor han også spillede sidste sæson på en lejeaftale.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Calciomercato

Dele Alli fra Tottenham til PSG
Note
: Den engelske midtbanestjerne har ikke været i truppen i Tottenham på det seneste, og i PSG er man overbeviste om, at man kan hente den 24-årige englænder på en lejeaftale for den kommende sæson.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Mail

Max Aarons fra Norwich til FC Barcelona
Note
: Forleden forlød det, at FC Barcelona havde fået et bud på Max Aarons, 20 år, afvist af Norwich, men nu ser det alligevel ud til, at backen kan havne i den spanske storklub. Parterne skulle være enige om en femårig aftale.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Sport

Læs også:Medie: Tidligere Ajax-træner bliver hollandsk landstræner

Sergino Dest fra Ajax til FC Barcelona
Note
: FC Barcelona meldes også interesserede i Sergino Dest fra Ajax, og meget tyder altså på, at de vil hente en ny back. Sergino Dest skal koste knap 150 millioner kroner, men har også været i Bayern Münchens søgelys.
Opdatering: Flere andre medier melder nu også om enighed mellem Ajax og FC Barcelona, hvorfor sandsynligheden også er steget.  
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Esport3 og flere andre medier

Douglas Costa fra Juventus til Wolverhampton
Note
: Douglas Costa, 30 år, er uønsket i Juventus, og i stedet kan han havne i Wolverhampton, der netop har solgt Diogo Jota til Liverpool. Superagenten Jorge Mendes arbejder på at få brasilianeren til Wolves.
Sandsynlighed: Middel

Kilde: Tuttosport

Læs også:FC Barcelona sælger forsvarstalent til Villarreal

Arkadiusz Milik fra Napoli til Premier League
Note
: Den polske målræv Arkadiusz Milik kan være på vej til Premier League, hvor både Newcastle og Tottenham skal være ude efter ham. Tidligere har Roma også været meldt interesserede i den polske landsholdsangriber.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Corriere dello Sport og Fabrizio Romano

Læs også:Officielt: Inter henter Arturo Vidal i Barcelona