Video : Tipsbladet
Rygter

Liverpool jagter super-talent: Rygtebørsen er opdateret

Tipsbladet.dk stiller hver dag skarpt på de internationale fodboldrygter.

Sancho fra Dortmund til Liverpool
Note: Sancho fra Dortmund er en yderst ombejlet herre, som har været sat i stærk forbindelse med et skifte til Manchester United. Nu er der dog et andet hold, som skulle melde sig ind i kampen om englænderen. Liverpool skulle være interesseret i den unge offensiv-spiller, og skulle ifølge rygtet forsøge at rykke på ham til sommer.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun.

Aaron Hickey fra Hearts til Manchester City
Note: Den blot 17-årige forsvarsspiller Aaron Hickey vækker opsigt hos de fleste storklubber. Det skotske talent skulle gøre det helt utroligt og derfor bliver han jagtet af både City, men også Liverpool, Arsenal og andre store engelske klubber skulle være interesseret i Hickey.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Teamtalk

Nelson Semedo fra Barcelona til Liveprool
Note: Klopp skulle være på jagt efter en backup-spiller til Alexander Trent-Arnold, og ønsket skulle angiveligt være Barcelonas højre back Nelson Semedo.
Nelson Semedo er pt. en rotationsspiller i Barcelona, og det kunne være, at han kunne lokkes til klubben.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Teamtalk

James Maddison fra Leicester til Manchester United
Note: Ole Gunnar Solskjær skulle være yderst opsat på at hente den 22-årige James Maddison til Manchester United til sommer. Ifølge rygtet skulle han være højt på ønskelisten fordi han passer ind i den norske trænsers spil-filosofi.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sky Sports

Sandro Tonali fra Brescia til Manchester City eller PSG
Note: Manchester City og Paris Saint-Germain havde begge sendt scouts til Italien for at holde øje med 19-årige Sandro Tonali, da Brescia mandag aften mødte Fiorentina i Serie A. Inter, Juventus og AC Milan følger også midtbanespilleren tæt.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: La Gazzetta dello Sport

Zlatan Ibrahimovic fra LA Galaxy til Napoli, AC Milan eller Bologna
Note: Zlatan Ibrahimovic har kontraktudløb med LA Galaxy ved årsskiftet, og svenskeren vil tilbage til Italien. Her står både Napoli, AC Milan og Bologna efter sigende klar med en kontrakt til den 38-årige angriber.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Calciomercato

Læs også:Tirsdagens rygtebørs opdateret: Leder Tottenham efter Eriksen-erstatning?

Alfredo Morelos fra Rangers til Crystal Palace eller Aston Villa
Note: Der er kamp om 23-årige Alfredo Morelos, som både Crystal Palace og Aston Villa vil forsøge at hente til januar. Den colombianske angriber har lavet 62 mål i 110 kampe for Glasgow Rangers.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Express

Mario Mandzukic fra Juventus til Manchester United
Note: Manchester United har intensiveret jagten på Mario Mandzukic, fordi den erfarne angriber har accepteret at droppe sine høje lønkrav.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Sun

Læs også:Imponeret Neuer: Alisson, Ederson og Lloris er blandt de bedste i verden

Carles Aleñá fra FC Barcelona til Tottenham eller Real Betis
Note: Tottenham skulle være interesseret i at hente Carles Aleñá, der ligner en mand, som får svært ved at få sit endelige gennembrud i FC Barcelona. Real Betis, som forsøgte at leje midtbanespilleren i sommer, kæmper også med om 21-årige Aleñá.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Mundo Deportivo

Læs også:Ballon d'Or 2019: Her er de nominerede til fodboldens største hæder

Læs også:Serie A er på mode hos landsholdsspillerne: Kvaliteten er blevet bedre

Læs også:Selvsikker Zlatan: Jeg ville gøre en forskel i Serie A i dag