Video : Tipsbladet
Rygter

Søndagens rygtebørs: Europas største klubber vil have Dortmund-englænder

Tipsbladet.dk giver dig de bedste rygter fra international fodbold.

Mesut Özil fra Arsenal til Istanbul Basksehir
Note:
Den 30-årige kreatør er ude i kulden i Arsenal, og derfor kan et skifte komme på tale. Den tyrkiske klub er ivrige efter at signe tysk-tyrkeren, og præsidenten har udtalt, at klubben vil gør alt for at få ham.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Bild via FourFourTwo

Jadon Sancho fra Borussia Dortmund til Real Madrid, Barcelona eller Bayern München
Note:
Det engelske stjernefrø har været en åbenbaring på Dortmund-mandskabet, som topper Bundesligaen. Det har fået de største klubber i Europa til at vise interesse for den 18-årige offensivspiller. Spørgsmålet er, om Dortmund kan holde på ham.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Marca

Isco fra Real Madrid til Manchester City
Note:
Den spanske landsholdsspiller frygter for sin i forvejen begrænsede spilletid, hvis Real Madrid henter Eden Hazard i Chelsea. Derfor vil Isco gerne videre, og Manchester City kunne være et godt bud, da Guardiola kunne se ham som en afløser for en aldrende David Silva.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sunday Express

Marcus Rashford fra Manchester United til Barcelona eller Real Madrid
Note:
Catalanerne er klar til at afgive et bud for den unge englænder, som har været lidt ude og inde af United-mandskabet i denne sæson. Den 21-årige angriber er også på blokken hos Real Madrid, som leder med lys og lygte efter offensive løsninger.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sunday Express

Joshua King fra Bournemouth til Manchester United
Note:
Når transfervinduet åbner i januar, vil Manchester United kigge på muligheden for at hente Joshua King tilbage til klubben. Den 26-årige nordmand har tidligere spillet i den engelske storklub gennem flere sæsoner.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Sun

Idrissa Gueye fra Everton til Paris Saint-Germain
Note:
Det ser ud til, at Adrien Rabiot er fortid i den franske klub senest til sommer, og erstatningen kan muligvis blive Evertons senegalesiske landsholdsspiller, Idrissa Gueye, som har imponeret de seneste sæsoner.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sky Sports

Aaron Ramsey fra Arsenal til Juventus
Note:
Til sommer har Aaron Ramsey kontraktudløb i Arsenal, og det har Juventus tænkt sig at udnytte. Den italienske storklub har meldt sig ind i kampen om at skrive under på en kontrakt med den walisiske landsholdsspiller.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Gianlucadimarzio.com