Søndagens rygtebørs: Zidane på vej til Juventus
Foto: Getty Images
Rygter

Søndagens rygtebørs: Zidane på vej til Juventus

Ugens sidste rygtebørs ligger hermed klar til dig her på Tipsbladet.dk

Ethan Hazard fra Tubize til Chelsea
Note:
I Chelsea ser det ud til, at de er ved at tilknytte endnu en Hazard, da den yngste bror til Eden Hazard, Ethan, er på vej. Han er blot 15 år og spiller for belgiske AFC Tubize.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Mirror

Zinedine Zidane til Juventus
Note
: I Juventus træder klubbens sportsdirektør Beppe Marotta af inden længe, og nu bliver der peget på, at den næste mand i rollen bliver Zinedine Zidane.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Gazzetta dello Sport og Tuttosport

Jorrit Hendrix og Steven Bergwijn fra PSV til Tottenham
Note
: I Tottenham har man angiveligt planer om at forstærke holdet med de to spillere fra PSV.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Teamtalk

Christian Pulisic fra Dortmund til Juventus
Note
: Det lader til, at de italienske mestre fra Juventus er interesserede i Pulisic, så bredden kan blive stærkere i offensiven.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Calciomercato

Kylian Mbappé fra Paris Saint-Germain til Manchester City
Note:
De drømmer som altid stort i Manchester City, hvor de som så mange andre har set sig lune på PSG's franske stjerne Kylian Mbappé. De forsvarende engelske mestre skal være villige til at betale hele 1,7 milliarder kroner for ham.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Sun

Sergej Milinković-Savić fra Lazio til Manchester City, Liverpool eller Tottenham
Note:
Den serbiske landsholdsspiller var yderst eftertragtet i sommerens transfervindue, hvor han især var jagtet af de engelske klubber. Det er han stadig, men hvor Manchester United så ud til at være længst fremme i sommers, er det nu kun Manchester City, Liverpool og Tottenham, der vil kæmpe om der 23-årige midtbanespiller til januar.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sunday Mirror

Aaron Ramsey fra Arsenal til Liverpool
Note:
Aaron Ramsey har stadig ikke forlænget aftalen med Arsenal, og der begynder nu at være reel tvivl om waliserens fremtid i klubben. Det har tidligere fået AC Milan til at melde sin interesse, men nu kan de se frem til at skulle konkurrere med Liverpool, der gerne ser Ramsey rykke fra Emirates til Anfield.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Sunday Mirror

Aaron Ramsey fra Arsenal til Chelsea
Note:
Men også i Chelsea går man og holder øje med Ramseys kontraktsituation, og de håber at kunne slå Liverpool i kapløbet om hans underskrift, hvis han ender med at forlade Arsenal.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Sunday Express 

Alvaro Morata fra Chelsea til Juventus
Note:
Opholdet i Chelsea har mildest talt ikke levet op til forventningerne for hverken Chelsea eller Alvaro Morata selv. Derfor kan han nu være på vej tilbage til sin tidligere klub Juventus, hvor han nød stor succes i tiden mellem sine to ophold i Real Madrid.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun