Video : Tipsbladet
Rygter

Søndagens rygtebørs: Liverpool kaprer Arsenal-stjernefrø

Få de seneste transferrygter fra den internationale fodboldverden.

Lautaro Martinez fra Inter til Manchester United, PSG eller FC Barcelona
Note: Manchester United har meldt sig ind i kampen om 22-årige Lautaro Martinez, men det er fortsat Paris Saint-Germain og FC Barcelona, der fører kampen om den argentinske angriber.
Kilde: Sunday Express
Sandsynlighed: Middel

Adrien Rabiot fra Juventus til Manchester United eller Everton
Note: Det er ikke blevet til regelmæssig spillertid for Adrien Rabiot i Juventus, og franskmanden forsøger nu at slippe væk fra Torino. Han er angiveligt åben for at skifte til enten Manchester United eller Everton, der forsøger at få fingrene i midtbanespilleren.
Kilde: Corriere di Torino
Sandsynlighed: Middel

Bukayo Saka fra Arsenal til Liverpool
Note: 18-årige Bukayo Saka har været en af sæsonens store åbenbaringer i Arsenal, men kontraktforhandlingerne er blevet sat på pause, og det ønsker Liverpool at udnytte ved at lokke englænderen til Anfield.
Kilde: Sun on Sunday
Sandsynlighed: Under middel

Læs også:Medie: Premier League-klub er i kontakt med toptræner

Kieran Trippier fra Atlético Madrid til Burnley
Note: Kieran Trippier har været fast mand i Atlético Madrid det sidste års tid, men spanierne er alligevel villige til at sælge den engelske back for omkring 170 millioner kroner. Trippiers tidligere klub, Burnley, skulle være blandt bejlerne.
Kilde: Sun on Sunday
Sandsynlighed: Under middel

Pierre-Emerick Aubameyang fra Arsenal til Real Madrid
Note
: Real Madrid er klar til at købe angriberen, men The Gunners vil nødigt sælge. Lige nu er der stillingskrig mellem de to storklubber, og det har fået Real Madrid til at give Arsenal en deadline, der hedder 15. juni. Længere ønsker den spanske kongeklub ikke at trække en mulig transfer.
Kilde: Daily Mirror
Sandsynlighed: Under middel

Jean-Clair Todibo fra FC Barcelona til Inter
Note
: Den franske midtstopper er i denne sæson udlejet fra Barcelona til Schalke 04, og han har imponeret i Bundesligaen, men Schalke er ikke i stand til at betale købsoptionen. Den situation overvejer Inter at lukrere på, og der er ligeledes interesse for Todibo fra AS Roma.
Kilde: El Mundo Deportivo
Sandsynlighed: Middel

Læs også:Carragher: Liverpool snød Chelsea i Torres-transfer

Amerikanske brødre til Tottenham
Note
: Spurs håber at lokke de amerikanske brødre Taylor og Zach Booth til London. De to brødre er henholdsvis 16 og 18 år og tiltrækker sig også interesse fra flere andre klubber. Storebror Taylor Booth er på kontrakt i Bayern München, og han dukkede op på Tottenhams radar i en U19-kamp tidligere på sæsonen, hvor tyskerne vandt 3-0 over Spurs.
Kilde: Daily Mail
Sandsynlighed: Middel

Gabriel fra Lille til Everton
Note
: Både Everton og Napoli lurer på forsvarsspilleren fra Lille, der i denne sæson har været fast mand i den franske klub. Gabriel har kontrakt med Lille frem til sommeren 2023 - han forlængede den senest i januar.
Kilde: Calciomercato
Sandsynlighed: Middel

Joe Rodon fra Swansea til Manchester United
Note
: Den 22-årige midtstopper har været skadet i en stor del af indeværende sæson, men alligevel har Manchester United et godt øje til waliseren. Det er angiveligt Ryan Giggs, der har anbefalet Manchester United at holde øje med Joe Rodon. 
Kilde: Daily Mirror
Sandsynlighed: Under middel

Læs også:Keane: Rooney og Ferdinand var ikke noget for mig - forstod dem ikke

Læs også:Kun to klubber er aktuelle for Liverpool-back

Læs også:Sæsonen kan være forbi for Bayern München-stjerne