Video : Tipsbladet
Rygter

Spansk medie: Modric forlænger med Real Madrid

Luka Modric forlænger sin aftale med Real Madrid og får en lønforhøjelse, melder Marca.

Luka Modric har på det seneste været rygtet på vej til Serie A, hvor Inter skulle være meget interesserede i den kroatiske kreatør.

Men det skifte ser måske alligevel ikke ud til at blive noget.

I stedet forlyder det, at Modric har besluttet sig for at blive i Real Madrid, hvor han vil skrive under på en ny aftale.

Det rapporterer Marca.

Ifølge avisen vil Modric kontraktforlængelse sikre ham en løn på højde med Sergio Ramos’ og Gareth Bales.

Modric har spillet i Real Madrid siden 2012, og han har spillet 257 kampe for klubben med 13 mål og 40 oplæg til følge.