Tirsdagens rygtebørs (opdat.): Tottenham lurer på tyrkisk talent
Foto: Getty Images
Rygter

Tirsdagens rygtebørs (opdat.): Tottenham lurer på tyrkisk talent

Tipsbladet.dk giver dig de bedste rygter fra det store udland.

Cengiz Ünder fra AS Roma til Tottenham
Note: 
Der render et tyrkisk stortalent rundt i den italienske hovedstad, men det gør der muligvis ikke så meget længere. Cengiz Ünder skulle efter sigende været fulgt nøje af Tottenham, der angiveligt ønsker at forstærke offensiven med tyrkeren til vinter. Ünder løber efter sigende rundt med et prisskilt på cirka 520 mio. kr.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Rai Sport

Jadon Sancho fra Borussia Dortmund til Juventus
Note: 
Unge Jadon Sancho har fået sit gennembrud i denne sæson med mål i Bundesligaen og Champions League og debut på det engelske landshold. Det har de også opdaget i Italien, hvor mestrene fra Juventus efter sigende er blevet lune på kantspilleren, der dog har et prisskilt på 700 mio. kr.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Tuttosport 

Alvaro Pendreza fra Villarreal til Real Madrid
Note:
 Real Madrid leder efter en spiller, der kan agere backup for Marcelo på venstrebacken, og valget er angiveligt faldet på den spanske U21-landsholdsspiller Alvaro Pendreza, der har en frikøbsklausul på 200 mio. kr.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: AS

Luis Muriel fra Sevilla til Sporting CP
Note:
 Luis Muriel er røget ud i kulden i Sevilla, hvor det kun er blevet til en enkelt startplads i denne sæson indtil videre. Derfor pønser portugisiske Sporting Lissabon på at hente angriberen til klubben til vinter.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: ABC de Sevilla

Eric Bailly fra Manchester United til AC Milan
Note:
Det er ikke blevet til meget spilletid for den 24-årige ivorianer i denne sæson. Derfor skulle forsvarsspilleren også var meget interesseret i et skifte væk fra Old Trafford, og her lurer AC Milan.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: ESPN

Nicolas Pepe fra Lille til Manchester City
Note:
Den ivorianske angriber har scoret otte mål i sæson indtil videre, og det har Manchester City bemærket. Den 23-årige spiller kan være en del af planerne for Pep Guardiola, for Sergio Aguero holder ikke evigt.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Manchester Evening News

Lisandro Magallan fra Boca Juniors til Ajax
Note:
Den hollandske storklub er efter sigende meget tæt på en aftale med den argentinske forsvarsspiller Lisandro Magallan. Den 25-årige argentiner er en del af det mandskab, som netop har kvalificeret sig til finalen i Sydamerikas Champions League.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: De Telegraaf

Ronaldo Camara fra Benfica til Manchester United eller Barcelona
Note:
De to storklubber jagter den kun 15-årige midtbanespiller Ronaldo Camara, som er en del af det portugisiske U17-landshold.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Record