Video : Tipsbladet
Rygter

Tirsdagens rygtebørs: United er nu storfavorit til at købe teenagesensation

Vi har opdateret dagens rygtebørs, der har masser af gode transferrygter.

Danny Rose fra Tottenham til Newcastle United
Note
: Den engelske back er kun lejet af Newcastle, men til sommer håber "The Magpies" på at gøre lejeaftalen med Danny Rose permanent, efter man har været meget tilfreds med den engelske venstre back.
Kilde: I Sport
Sandsynlighed: Middel

Jude Bellingham fra Birmingham til Manchester United
Note
: Englænderne kan meget vel have mistet en seriøs konkurrent i kampen om Bellinghams signatur, da Borussia Dortmund angiveligt har trukket sig ud af kampen om teenageren, der bare er 16 år og ventes at blive solgt for mange millioner kroner til sommer, da han er et kæmpetalent.
Kilde: Daily Mirror
Sandsynlighed: Over middel

Manchester City afviser at sælge Riyad Mahrez til Paris Saint-Germain
Note
: Den engelske klub vil angiveligt ikke slippe den 29-årige kantspiller, der har stærke individuelle kvaliteter og en fremragende venstre fod. PSG har længe været interesseret, men ser ud til at må droppe interessen.
Kilde: Sun
Sandsynlighed: Under middel

Timo Werner bliver i RasenBallsport Leipzig
Note
: Den tyske angriber Timo Werner har været flyvende i denne sæson og har blandt andet været med til at holde danske Yussuf Poulsen på bænken i Leipzig. Men coronakrisen kan få indflydelse på sommerens transfermarked, og det er meget muligt, at den 24-årige angriber må blive i Leipzig, selv om klubber som Liverpool har vist interesse.
Kilde: Sport 1
Sandsynlighed: Over middel

Declan Rice fra West Ham til Chelsea
Note:
Den defensive midtbanemand har været en profil for nedrykningstruede West Ham i lang tid. Måske er tiden kommet til, at han skal tage næste skridt i sin karriere til sommer.
Kilde: Sky Sports
Sandsynlighed: Middel

Odsonne Edouard fra Celtic til Arsenal
Note:
Franskmanden, der er topscorer for Celtic, skulle stå højt på ønskelisten i London, hvor Arsenal overvejer at hente ham til klubben.
Kilde: Daily Mirror
Sandsynlighed: Under middel

Læs også:Mandagens rygtebørs: Real Madrid har udpeget Benzemas afløser

David Alaba afviser Manchester City
Note:
Den østrigske altmulighed har masser af bejlere, men han skulle være klar til at afvise Manchester City. I stedet foretrækker han Real Madrid eller FC Barcelona.
Kilde: Bild
Sandsynlighed: Middel

Victor Osimhen fra Lille til Manchester United
Note:
Den 21-årige nigerianer har scoret 13 mål i 27 kampe i Ligue 1 i denne sæson. Det har angiveligt overbevist United om, at klubben skal prioritere ham på sommerens transfermarked.
Kilde: Le10 Sport
Sandsynlighed: Under middel

Læs også:Italiensk landstræner opfordrer: Chelsea-spiller bør forlade klubben

Sandro Tonali fra Brescia til Manchester City
Note:
Teenageren er allerede en del af det italienske A-landshold, og han har længe været et eftertragtet navn. Manchester City skulle være blandt bejlerne.
Kilde: Corriere dello Sport
Sandsynlighed: Middel

Læs også:Koster over to milliarder: Verdens to dyreste teenagere spiller i Dortmund

Læs også:Vincent Kompany til fyret klub-ikon: Ikke min beslutning

Læs også:Kolo Touré hylder brormand: Kunne have vundet Ballon d'Or