Video : Tipsbladet
Rygter

Tirsdagens rygtebørs (opdat.): Engelske klubber jagter Liverpool-spiller

Også i julen får du de varmeste rygter fra de europæiske ligaer her på Tipsbladet.dk

Callum Hudson-Odoi fra Chelsea til Bayern München eller Dortmund
Note:
De to tyske storklubber er meget interesserede i at få fingrene i Callum Hudson-Odoi, som tøver gevaldigt med at beslutte sig om sin fremtid. Han har for et stykke tid siden fået fremlagt et kontrakttilbud fra Chelsea, men det har han endnu ikke taget stilling til.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Goal

Reece Oxford fra West Ham til Arsenal eller Everton
Note:
Både Everton og Arsenal overvejer at byde på den 20-årige forsvarsspiller inden længe. Han ser ikke ud til at være blandt de foretrukne i Manuel Pellegrinis planer hos West Ham.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Mirror

Dominic Solanke fra Liverpool til Huddersfield eller Crystal Palace
Note:
Der er ikke meget spilletid til den engelske angriber i Liverpool, og derfor kan han være på vej mod en lejeaftale i januar, og det har både Crystal Palace og Huddersfield interesse i.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Sky Sports

Marcus Rashford fra Manchester United til Real Madrid eller FC Barcelona
Note:
De to spanske giganter har begge to udset sig Manchester Uniteds unge offensivspiller som det næste store indkøb. Der er derfor lagt op til en transferduel af de hel store, og 21-årige Rashford bliver absolut ikke billig at købe fri af den engelske storklub.^
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Star

Mesut Özil fra Arsenal til İstanbul Başakşehir 
Note:
Hovedstadsklubben har i løbet af de seneste par sæsoner overhalet de traditionelle tyrkiske storklubber indenom ved at foretage nogle spændende indkøb, og fører også den tyrkiske liga. Og nu går de i sandhed efter guldet. De vil nemlig prøve at købe den tyske kæmpestjerne Mesut Özil fri en den engelske storklub Arsenal.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Sun

Rafinha fra FC Barcelona til Tottenham
Note:
Den 25-årige Rafinha får ikke oceaner af spilletid i FC Barcelona, og det vil de udnytte i Tottenham. Når transfervinduet åbner forbereder de angiveligt et bud, der skal lokke den brasilianske midtbanespiller væk fra Camp Nou.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Express

Joshua King fra Bournemouth til Manchester United
Note:
Norske Ole Gunnar Solskjær har overtaget tøjlerne i Manchester United, og skal snart sætte sit præg på truppen i det kommende transfervindue. Her vil han blandt andet forsøge at hente sin landsmand Joshua King til Old Trafford, efter angriberen i lang tid har været en stor profil hos Bournemouth:
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Star

Victor Moses fra Chelsea til Crystal Palace
Note:
Victor Moses startede sin karriere i England hos Crystal Palace og nu, hvor han er gledet ud af holdet i Chelsea, vil Crystal Palace eftersigende forsøge at hente ham tilbage til klubben. Det skal ske allerede til januar, og Crystal Palace skal betale cirka 100 millioner kroner for den 28-årige nigerianske wing.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: The Sun