Tirsdagens rygtebørs: Juventus har budt på russisk VM-stjerne
Foto: Getty Images
Rygter

Tirsdagens rygtebørs: Juventus har budt på russisk VM-stjerne

Vi har samlet dagens bedste transferrygter her på tipsbladet.dk.

Bernd Leno fra Leverkusen til Arsenal
Note:
Arsenal er tæt på at kunne skrive kontrakt med den tyske målmand, som forlader Leverkusen, der har hentet Lukas Hradecky til klubben fra Eintracht Frankfurt. Bernd Leno er udset til at være Arsenals nye førstemålmand.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: The Telegraph

Gelson Martins fra Sporting til Everton
Note:
Der er spillerflugt fra Sporting i øjeblikket efter store uroligheder i den portugisiske storklub, og Gelson Martins kan snart have fundet sig en ny klub. Den hurtige kantspiller er i hvert fald på ønskelisten i Everton.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Telegraph

Hirving Lozano fra PSV Eindhoven til Barcelona
Note:
Søndag scorede Hirving Lozano for Mexico mod Tyskland ved VM-slutrunden, og kantspilleren er interessant for Barcelona, der følger PSV Eindhovens store stjerne efter en fremragende sæson i Eresdivisionen. I øjeblikket kan Barcelona dog ikke købe mexicaneren, da Yerry Mina, Philippe Coutinho og Paulinho udfylder de tre pladser som ikke EU-spillere. Samtidig kommer Athur, der heller ikke er EU-borger, til klubben i januar.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: ESPN

Aleksandr Golovin fra CSKA Moskva til Juventus
Note:
Den russiske midtbanespiller er blevet et varmt navn i europæisk fodbold i løbet af det seneste år, og Juventus har nu afgivet et bud på den kreative midtbanespiller, men det er blevet afvist af CSKA Moskva.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Gianlucadimarzio.com