Video : Tipsbladet
Rygter

Tirsdagens rygtebørs: Champions League-debutant bejler til gratis Sturridge

Tipsbladet.dk giver dig hver dag de bedste rygter fra international fodbold.

Daniel Sturridge fra kontraktlø stil Atalanta
Note:
Vi skriver også om den kontraktløse Sturridge længere nede i dagens rygtebørs, for den tidligere Liverpool-spiller skulle angiveligt have indbakken fyldt med bejlere. Nyeste klub på banen er Atalanta, der dette efterår skal ud og spille Champions League for første gang. Atalanta har lige hentet en anden tidligere Liverpool-spiller i Martin Skrtel, der også kom på en fri transfer.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Calciomercato.com

Hirving Lozano fra PSV til Napoli
Note: Mexicaneren fik sit store gennembrud ved VM i Rusland sidste sommer, men 2018/2019-sæsonen var ikke en lige så stor succes for den hurtige og driblestærke fløjspiller. Det er dog ikke nok til afskrække Napoli. Italienerne står angiveligt allerede klar med et lægetjek i starten af indeværende uge.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: La Gazzette dello Sport

Christian Eriksen fra Tottenham til Juventus
Note
: Juventus har tidligere haft stor succes med at lokke gratis spillere til klubben, og de håber, at Christian Eriksen kan blive den næste. De har angiveligt kontaktet danskeren med henblik på et skifte næste sommer, når Eriksens aftale med Tottenham udløber.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Mail

Ivan Perisic fra Inter til Bayern München
Note
: Ivan Perisic har angiveligt været til lægetjek hos Bayern München, og den kroatiske Inter-profil er på vej til de tyske giganter på en etårig lejeaftale med en købsoption på knap 150 millioner kroner.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Bild

Daniel Sturridge til Fenerbahce
Note
: Daniel Sturridge står i øjeblikket uden kontrakt, men har efter sigende kontrakttilbud fra 13 klubber. En af dem skulle være Fenerbahce, der vil betale englænderen knap 500.000 kroner om ugen.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Telegraph

Edinson Cavani fra PSG til Inter Miami
Note
: Når Edinson Cavanis kontrakt med PSG udløber næste sommer, skulle uruguayaneren være klar til at skrive under på en kontrakt med David Beckhams kommende MLS-hold, Inter Miami. Inter Miami træder ind i MLS i 2020.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Fox Deportes

Wissam Ben Yedder fra Sevilla til Monaco
Note
: Wissam Ben Yedder har i de seneste tre sæsoner været en stor profil for Sevilla, men nu er han på vej tilbage til fransk fodbold. Monaco skulle således være interesserede i at hente angriberen for knap 300 millioner kroner.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: L’Equipe